Hvad kan jeg blive? Music Editor

08 maj Hvad kan jeg blive? Music Editor

Foto: Nikoline Skaarup // Marina Jensen
Tekst: Ditte Nebeling Jensen

Musikbranchen rummer mange spændende jobs, men det er samtidig en branche, som kan være svær at navigere rundt i. Hvad kan man egentlig blive? Og hvordan får man en fod indenfor?

I denne artikel stiller vi skarpt på jobbet som Music Editor, og vi undersøger blandt andet hvilke krav, der er til jobbet, og hvilke ting man skal være særligt opmærksom på.
Vi har taget en snak med Nikoline Skaarup, Music Editor på magasinet Bands of Tomorrow, og spurgt hende om hvordan hendes vej til jobbet har set ud, og hvilke gode råd hun har til andre, der drømmer om at blive Music Editors.

Vejen til at blive Music Editor


En Music Editor skal have overblik, sans for detaljen og fingeren på pulsen. Det kræver en stor passion for både musikken og for det at skrive, og så skal man være villig til at arbejde mange timer om dagen og på skæve tidspunkter af døgnet.
Som Music Editor er det dig, der sidder med ansvaret overfor en redaktion af andre ligesindede, skriveglade musikelskere. Derfor, fortæller Nikoline, skal man være knivskarp på det sproglige, så man kan læse korrektur på sig selv. Det er nemlig oftest, at man som Music Editor er sidste led, inden en artikel eller andet skriftligt bliver udgivet. Derudover skal man kunne lytte efter kvalitet i enhver genre, også selvom det er genrer, man normalt ikke lytter til. Sidst men ikke mindst fremhæver Nikoline vigtigheden af ikke at falde bagover over en bugnende mail-indbakke.

Nikoline Skaarups vej til jobbet som Music Editor startede mange år tilbage. Hun fortæller, hvordan kærligheden til at skrive startede med danskestilene i folkeskolen, og hvordan passionen for musik udviklede sig i takt med hendes klassiske klaverspil. Derudover fortæller hun:

“Jeg gik ikke rigtigt i byen og festede som teenager – til gengæld købte jeg et abonnement til NME og læste spalte efter spalte om alt muligt fedt musik, jeg aldrig havde hørt om før. Magasinet kom én gang om ugen, så jeg kunne til sidst bygge et kæmpe natbord ud af dem. Det var ret sejt, og ret støvet.” 

Efterhånden som årene gik, voksede Nikolines kærlighed til musik, og hun søgte en praktikantrolle på musikmagasinet Bands of Tomorrow. Dengang havde hun ingen konkret erfaring som musikjournalist, men magasinet tog hende ind alligevel.

“Det var for sindssygt fedt at få den tillid, og så har det været learning by doing lige siden. Da min praktikperiode ophørte, følte jeg mig ikke helt klar til at forlade magasinet, og jeg havde fået et rigtig godt kendskab til profilen og arbejdsgangen. Så fik jeg rollen som Nyheds- og anmeldelsesredaktør sammen med en kollega, der havde været i praktik før mig, og da min gamle Chefredaktør stoppede for at rejse, fik jeg tilbudt at overtage stillingen.”

 En typisk arbejdsdag


“Det mest typiske ved en arbejdsdag på en musikredaktion er nok, at man aldrig rigtigt ved, hvad der venter rundt om hjørnet.”

Arbejdet som Music Editor kræver, at du skal være omstillingsparat og kunne tage dig af pludselige nyheder som festivalslip, surprise-udgivelser og pludselige koncertannonceringer på alle tidspunkter af døgnet. Som Music Editor er en af dine vigtigste daglige opgaver derfor at danne dig et overblik over alle de væsentlige musiknyheder og pressemeddelelser, du modtager. Samtidig skal du kunne springe til, hvis en surprise-nyhed dukker op. Derudover fortæller Nikoline:

“Som Chefredaktør skriver jeg ikke helt så mange artikler, som andre på redaktionen, men jeg sidder med et mere strategisk overblik. Så i stedet for at koncentrere mig om, hvad der er aktuelt den pågældende dag, prøver jeg at danne overblik så langt ind i fremtiden som muligt. Er der nogle artister, der snart udgiver album, som vi skal have et interview op at stå med? Kommer der et album, vi skal have anmeldt? Hvordan skal vores dækning af diverse festivaler se ud? Og så videre og så videre. Derudover holder jeg øje med, om vores deadlines overholdes, hvordan nyhedsflowet ser ud, læser statistikker for at vide, hvad der fungerer og hvad der ikke fungerer, rekrutterer nye skribenter, og så læser jeg uhyggeligt mange mails. Det kan der jo let gå nogle timer med, men det er heldigvis en masse spændende mennesker, man mailer med, som i sidste ende bare har samme passion for musikken som én selv.”

Nikoline fortæller, hvordan hendes job også handler om vedligeholdelse og administrativt arbejde, så som at søge festivalakkrediteringer, skaffe materiale til anmeldelser, booke artister, hvis hendes magasin har koncertaktiviteter, og så videre.
Jobbet som Music Editor er altså virkelig mange forskellige ting, og Nikoline forklarer:

“Det eneste typiske, jeg kan sige er i bund og grund nok, at jeg åbner min computer, åbner min mail, åbner websitet, åbner min to-do-liste, åbner min streamingtjeneste, åbner min notesbog, og så folder dagen sig ud derfra.”

Det fedeste ved at være Music Editor


Ikke én dag er den samme som Music Editor. Det er noget af det, Nikoline lægger allermest vægt på, da vi spørger hende, hvad det fedeste ved at være Music Editor er: Tanken om, at der altid er et element af usikkerhed, når man møder ind. Nikoline fortæller om nogle af de mange spørgsmål, der opstår i løbet af en arbejdsdag:

“Hvad bliver dagens store nyhed? Får du godkendt et interview, du virkelig har håbet på at få op at stå? Er der en ny musik- og skriveglad person, der sender en ansøgning afsted og gerne vil være en del af holdet? Og den slags. Og så er det helt klart, at man møder og har kontakt med så sindssygt mange forskellige mennesker. Bare det at sætte et interview op og afvikle det, kan lede dig igennem virkelig mange personer, lige fra en PR-medarbejder, til tourmanager, til folk på spillestedet og så til artisten selvfølgelig. Så man får indblik i en masse forskellige personers arbejde, og det er altid meget inspirerende.”

På et musikmagasin som Bands of Tomorrow, hvor det største fokus ligger på upcoming artister, er glæden ved at hjælpe nye talenter frem desuden afgørende. Nikoline fortæller:

“Det er selvfølgelig fedt for Janelle Monáe, at endnu et medie har givet hende fuldt hus for hendes nye (virkeligt svedige) album, men sandsynligheden for, at vi lige får en hilsen igen er nok noget nær nul – selvfølgelig. Der skal man altså ikke undervurdere glæden af at se, at man har hjulpet et nyt talent frem, som bliver oprigtigt taknemmelige over, at man har brugt sin tid på at lytte til og skrive om deres debutsingle. Det er virkelig fedt at kunne være med til at skubbe nogle artister frem i lyset, som måske ellers ikke var blevet set.”

For Nikoline er det fedeste dermed stadig musik, og det at skrive om musik. Disse to interesser har hun formået at kombinere i sin hverdag:

“Find a job you love and you never work a day in your life – er det ikke det, de kloge mennesker siger?”

Råd til kommende Music Editors


At have kærlighed til sit arbejde bliver derfor også et af Nikolines råd til andre, der drømmer om at blive Music Editors. Derudover lægger hun stor vægt på de journalistiske egenskaber, der skal til for at blive en god Music Editor:

Mit bedste råd er at få trænet sine formidlingsevner og træne det at udvide sin musikalske horisont. Tag til en koncert og prøv at skriv dine tanker ned undervejs, eller når du kommer hjem: Hvordan formidler jeg bedst, hvad det var, jeg oplevede. Tving dig selv til at lægge mærke til aspekter af en koncert eller et nummer, du ikke normalt lytter efter, og vær åben, når folk viser dig ny musik, du ellers umiddelbart ville være skeptisk over. Og så bare gør det! Kontakt en redaktion, send et eksempel på noget, du har skrevet. Gør dig umage – læs din tekst igennem mange gange – eventuelt højt, så du opfanger dine sjuskefejl. Vær nysgerrig, både hvad angår sproget og musik – slå det op, hvis der er et ord eller en kommaregel, du er i tvivl om, og tag et screenshot, hvis du på vejen hjem falder over et fedt nummer, du ikke har hørt før.”

Til allersidst vil Nikoline gerne give et rigtig godt råd videre, som hun har fået af Stefan Gejsing, booker på Roskilde Festival.

“Læs altid plakaten nedefra og op. Læs altid det med småt først, og kig så på de større ting.
Når man som redaktør skal have overblik, må man stole på, at ens team har godt styr på, hvad der rører sig inden for de større artister for tiden, men når du skal planlægge et halvt år frem i tiden, sammensætte en liste over, hvem man skal holde øje med i det nye år, eller booke en artist til et event, er det vigtigt, at du for et halvt år siden læste det med småt.”