23 aug Ea Kaya om kvinder i musikbranchen: »Det første man kan gøre er at kigge på selve roden af det hele«
Foto: Gabriella Gärtner
Tekst: Amanda Bloch
Den spirende sangerinde, som i øjeblikket er aktuel med det nordiskklingende track “Cruel To Be Kind”, er frustreret over, at kvindelige artister ikke får mere opmærksomhed i musikbranchen, end de gør, men ønsker ikke at løse problematikken med en løftet pegefinger. Vi har taget en snak med hende om, hvad man kan gøre i fremtiden for at ændre på kønsbalancen.
Jeg møder Ea Kaya tæt på Countdown-scenen på Roskilde Festival med støven susende omkring os, da det efter nogle meget varme timer med hedebølge er begyndt at blæse lidt op. Da jeg tidligere på måneden modtager en besked på Instagram fra den frustrerede sangerinde, der netop er blevet gjort opmærksom på Gramex’ opsigtsvækkende lister, hvor ikke én eneste kvinde er repræsenteret, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg gerne vil mødes med hende til en snak om kvinders repræsentation i musikindustrien. Jeg spørger hende, hvad der på daværende tidspunkt gik igennem hendes hoved, til hvilket hun svarer:
–Jeg blev da frustreret og ærgerlig, så jeg gik med det samme i gang med at finde ud af, om det var noget nyt, eller om det havde foregået det sidste stykke tid. Jeg læste ret hurtigt, at oversigterne havde set sådan ud i de sidste to år. Det synes jeg var virkelig skuffende. Der har rigtigt nok været en mangel på kvindelige artister engang, men det er der ikke længere. Overhovedet ikke.
Ea Kaya giver ret hurtigt udtryk for, at hun ikke ønsker at agere bussemand. Hun er overbevist om, at det der skal til, for at ændre på statistikken i fremtiden er at se fremad og først og fremmest kigge på selve roden af det hele og dermed gøre op med normerne og den stereotype tankegang omkring kønsrollefordelingen.
– Det første man kan gøre er at få folk til at ændre mentalitet om, hvad pigers relation til musik er.Fordi lige nu er det typisk drenge, der spiller på instrumenter, mens piger ofte holder sig til at synge eller at skrive (…) Man skal turde at springe ud i ting, der ikke nødvendigvis ligger naturligt til piger. Fordi piger og drenge har lige gode vilkår for at blive dygtige, pointerer hun.
En anden vigtig ting ifølge Ea Kaya er også, at pladeselskaberne skal turde satse på de kvindelige musikere og investere tid og kræfter i dem. Det betyder ikke, at man ikke selv skal arbejde for det, mener Ea Kaya:
»Den gode sang kan få dig rigtig langt – det var den, der fik mig signet. Men for at en sang skal blive hørt, har man brug for et engageret hold, der har din ryg og gør alt for at få din musik bredt ud.«
»At sige, at Danmark bedst kan lide mandlige stemmer, synes jeg ærlig talt er lidt naivt«
For Ea Kaya selv var det nummeret “Don’t Complicate It”, der skaffede hende en pladekontrakt. Det var dog “Remedy”, der endte som hendes debutsingle, og at den blev modtaget så godt af radioen, som den gjorde, fik stor betydning for hendes efterfølgende karriere. Problemet med radio er dog ifølge sangerinden, at udvælgelsen af numre ofte er meget subjektiv:
–Det kan man ikke gøre så meget ved, men jeg synes bare det er ærgerligt, at man ikke vælger at støtte op om dem, der laver nogle gode radiosange, fordi dem er der mange af, siger Ea Kaya.
Kommercielle radiokanaler begrunder ofte deres valg af numre med, at mandlige artister streamer mere og dermed er mere populære, men det problem kan let løses ifølge Ea Kaya:
– Hvis nu man spillede nogle kvindelig artister, kunne det være, folk fik øjnene op for dem, lyttede til dem og streamede dem, så de blev populære. Det er en cyklus, hvor alle punkter smitter af på hinanden. Der er bare én, der skal turde at tage det første skridt.
Når det kommer til de omdiskuterede statistikker fra Gramex, har sangerinden da også et mål, som hun håber Danmark når inden for fem år.
– Jeg håber da, at den er 50/50. Det ville da være ideelt. Men når man tænker på hvor meget nyt musik, der er fra kvindelig artister, så ville det ikke undre mig, hvis vi var nået dertil. Jeg synes det er fortjent, hvis vi er nået dertil.
– Jeg synes, for alt i verden ikke, at man skal have det der kvotesystem. Det gør ikke noget for musikken som sådan. Det ville få folk til at beklage sig, brokke sig og intet andet, tilføjer hun.
Der er særligt én ting omkring hele Gramex-snakken, som ærgrer den unge sangerinde gevaldigt:
– Det er forfærdeligt, at det ender med at bliver sådan en feminisme-diskussion. Jeg har set en person kommentere til hele denne her sag, at “nu blev feminismen bare udnyttet til, at hver gang kvinder skulle brokke sig over et eller andet, så var det en feminisme/ligestillings-ting.” Jeg synes det er så ærgerligt, at det pludselig bliver vinklet på den måde. Jeg har meget svært ved ikke at svare folk igen, griner hun og tilføjer:
– Det her skal være en konstruktiv, positiv debat. Fokus skal ikke være på at diskutere, hvorvidt ubalancen skyldes ligestillingsproblemer, om danske mænd simpelthen bare laver bedre musik end danske kvinder – eller noget helt tredje. Energien skal bruges på at tænke fremad.
Her er Ea Kayas seks bud på, hvad man kan gøre for at ændre på kønsbalancen fremadrettet:
1. Piger producerer og spiller generelt meget mindre på instrumenter end drenge gør, og det er desværre normen. Det skal vi ændre på, men det er vi også i fuld gang med blandt andet gennem diverse workshops og camps for unge piger.
2. Pladeselskaber skal turde at satse på kvindelige artister. Det store gennembrud kommer sjældent uden et solidt hold i ryggen, der skubber til. Det er ikke nok bare at signe flere unge kvindelige artister. Engager jer og udvikl på dem.
3. Drop mentaliteten om, at der ikke kan være mange kvindelige artister på toppen af gangen.
4. Det er så uendeligt vigtigt at afvige fra tanken om, at vi skal bekæmpe hinanden. I stedet skal vi støtte op om hinanden og lige så vigtigt bruge hinanden. Der er så mange kvinder, der er dygtige og alsidige, og det skal vi huske, selvom deres roller ofte er mest besat af mænd.
5. Der skal flere kvinder bag skrivebordet. Jeg ved ikke, hvordan det står til i forhold til, hvor mange danske kvinder, der søger jobs i musikbranchen. Men jeg ved, at det hovedsageligt er mænd, der sidder på kontorerne. Det skal vi lave om på.
6. Jeg kender personligt nogle kvindelige artister, der er sindssygt dygtige, men som får at vide af bookere, at de først er interesserede i et samarbejde, når de har et pladeselskab i ryggen. Hvis en ung kvinde har sangene og et dygtigt band, men endnu ikke har fundet det rigtige team i studiet, kan det være den modsatte vej, der virker. Her må bookingselskaberne gerne turde at tage en chance og være first movers.
Vil du have et større kendskab til musikbranchen?
Ansøg om en plads på brancheforløbet
Innovative Music Management