Bekymrende og hallucinerende er det passende, at My New Band Believe – det formskiftende kollektiv ledet af den tidligere Black Midi-bassist og lejlighedsvise frontmand Cameron Picton – opstod i en feberdrøm. Bandets navn var et, der satte sig fast i hans sind, da han kæmpede mod alvorlig madforgiftning, mens han turnerede i Kina med sit tidligere band i august 2023.

Fra medlemmer af det vidtstrakte eksperimentelle band Caroline til et 50 mand stort orkester, størrelsen af ​​My New Band Believes rollebesætning giver en bemærkelsesværdig sonisk mangfoldighed. Deres selvbetitlede debutalbum er et sammensurium af store romantiske sweps og fragmenterede sammenbrud, klaverer, strygere, træblæsere, cembalo og guitarer, der konstant slår mod hinanden for at holde momentum skiftende.

Dette omfang gøres endnu bredere af de sammenhænge, ​​Picton placerer disse musikere i. En upåvirket smuk klaverlinje på ‘Love Story’ blev improviseret i klokketårnet på St. Pancras-stationen i London. På ‘Actress’ er orkestret pakket ind i et lillebitte rum og ser alle strygesektionens optagelser, fejl og det hele, stablet oven på hinanden, så de bliver til en myldrende bølge af støj.

Det er den slags ambitioner, der kan resultere i rod. Heldigvis, ved at pålægge den begrænsning, at næsten alt på pladen skal være akustisk, med den mindst mulige mængde rumklang, sørger Picton for, at maksimalismen er stramt styret. Den måde, den konstant forsøger at presse imod de selvforskyldte støbejernsgrænser – som orkestret i det lokale – er en af ​​grundene til, at det er så spændende.

Så er der Picton selv, en blændende instrumentalist. Alene på ‘Heart Of Darkness’ flakker han mellem serpentine-fingerplukket guitar og salig soul og forestiller sig et transatlantisk fællesskab mellem den engelske folk-stor John Renbourn og den amerikanske soullegende Otis Redding. For mangeårige Black Midi-fans vil sådanne koteletter ikke komme som nogen overraskelse. Det spændende er dog, hvor meget han skinner som den eneste frontmand.

Lyrisk er der også glans på arbejde, Picton springer mellem forskellige karakterers perspektiver og tegner de intense øjeblikke af begær, begær, vrede, lyksalighed og fortvivlelse, der findes i intime rum. Nogle gange hænger disse følelser sammen med musikken – det blide hjemlige portræt på ‘Love Story’ sat til strenge, der grænser til sakkarin; de skitrende rytmer, der øger den paranoide selvbevidsthed på ‘In The Blink of an Eye’ – og nogle gange er de sat i en urolig sammenstilling. Der er en ulmende vold under den skæve overflade af ‘Target Practice’, for eksempel en meditation over etik om mord.

Ligesom dets navn, der opstod i den feberdrøm fra 2023, er My New Band Believes debut en åben plade, lige så ambitiøs som den er tvetydig. I mindre dygtige hænder kunne den let falde fra hinanden under sin egen vægt. I Pictons er det dog et mesterværk.

Detaljer

  • Pladeselskab: Grov handel
  • Udgivelsesdato: 10. april 2026