Ah, det længe ventede album; en mere og mere sjælden fornøjelse. For at forblive synlige midt i den ubarmhjertige digi-støj fra 2026 foretrækker musikere i dag at dryppe fans med en konstant strøm af ny musik frem for at lade dem ventende ventende. De dage, hvor Guns ‘N’ Roses brugte et årti på at pille ved ‘Chinese Democracy’, hører stort set fortiden til, og i processen er en kærkommen smule mystik gået tabt fra musikkulturen. At vente og spekulere er sjovt; tænk på det som en variation af den friktions-maxxerende tendens.
Loathe har givet os et fristende glimt af denne hastigt aftagende alder i optakten til deres tredje album, ‘A Stranger To You’. Spændende nok har de gjort det ved at få verden til at vente over fem år på en plade, der ikke kunne lyde mere som nutiden, hvis den prøvede. Loathes første udgivelse siden 2021’s pandemi-udgivne ambient-indsats ‘The Things They Believe’, ‘A Stranger To You’ er en spændende samling af maksimalistisk metal bygget på en ultramoderne, alt-alt-på-en-gang tilgang, der forsøger at svejse en million ideer (musikalsk, tekstural og følelsesmæssig) til en sammenhængende bludge.
Liverpool-bandets gennembrud i 2020, ‘I Let It In And It Took Everything’, så de fire stykker elegant blande sammen Deftones-agtigt tungt blik og straffende post-djent digi-core. På album fire har Loathe taget den gennemprøvede vej med at skrue op for deres forskellige polariteter: tyngden er tungere (‘Revenant’), den drømmende drømmende (‘The Way It Breaks’). Bandets melodiske tendenser er også blevet markant øget. ‘The Ladder’ er chill drømmepop, mens ‘Harder To Pretend’ pakker et monsterkor, der ikke er en million miles væk fra stadionpop, før det går i opløsning i blide beats på samme måde som adskillige numre på Turnstiles ‘Never Enough’.
Loathes æstetiske ambition her er seriøst imponerende, især hvad angår albummets produktion. Disse 14 numre er blevet finjusteret til inden for en tomme af deres liv. Bandet (nemlig producer-guitarist Erik Bickerstaffe) har samlet det, så low-end barytonguitarer og varme, umetalliske trommer er smeltet sammen; en samlet kraft af forbavsende tung rytme. De bedste numre bruger denne hyperkalibrerede flair til at blande Loathes tunge melodiske sensibiliteter. ‘Meet My Maker’ er en hoppende banger, ‘Block Of Flats’ bygger til en mindeværdig post-hardcore-passage (med vokal fra Static Dress’ Olli Appleyard), mens nærmere ‘No Stranger To You…’ er et frodigt drømme-metal-epos, der får dig til at tørre tårer væk.
Den højeste kompliment, der kan gives til ‘A Stranger To You’, er, at den bare føles så opmuntrende ny. Den fint beregnede, digital-maksimalistiske æstetik gør hovedsmadre vidundere på de tungere baner, mens de utallige detaljer og nuancer er så nøje arrangeret, at de sikrer, at de mange stilistiske skift aldrig fremkalder tonale piskesmæld. Det retfærdiggør mere end ventetiden og bekræfter Loathes position som varsler om den vilde og eklektiske banebrydende moderne tungmusik.
Detaljer
- Pladeselskab: SharpTone Records
- Udgivelsesdato: 17. juli 2026
