På de to år siden FLO’s sublime debutalbum, ‘Access All Areas’, har meget ændret sig. Ikke alene har den britiske trio hjulpet med at bane vejen for en engelsk pigegrupperenæssance – de får nu selskab af folk som Say Now, Katseye, 3Quency, for at nævne nogle få – men har siden været på NPR‘s Lille skrivebordopnåede en Grammy-nominering og er endda indstillet på at turnere Asien. At sige, at de er steget, er en underdrivelse. Men har deres musik holdt trit?
Før udgivelsen af ’Therapy At The Club’ fortalte Jorja, Renée og Stella Innovative Music de “ønskede at begive sig ud på egen hånd og udvikle vores talent som sangskrivere og sangere”. Det er bemærkelsesværdigt, at MNEK, der har været med til at skrive og co-producere broderparten af deres tidligere udgivelser, er stort set fraværende med kun én kredit på det nye album. I stedet begiver trioen sig ud for at prøve en række nye ting – lyde, samarbejdspartnere og endda albummets struktur, som fortæller en løs historie om op- og nedture ved en aften i klubben – til stort set tilfredsstillende resultater.
Ikke alt er nyt på posten; FLO laver stadig R&B-sange som erfarne professionelle. Tag albummets midtpunkt ‘Therapy At The Club’, hvor de genforenes med singer-songwriter Amma (medforfatter af 2024’s ‘Shoulda Woulda Coulda’) for oldschool pigegruppevibes med silkebløde harmonier og tekster, der skærer dybt (“Gå løb din mund til en fremmed / for deres arme føles tryggere / end at fortælle manden, at du elsker”). Der er en lang række iøjnefaldende R&B-øjeblikke på pladen – inklusive den sårbare ‘Cry Ugly’, det Xscape-agtige ‘Don’t Break Her Heart’, albumhøjdepunktet ‘I Can’t Be High Around You’ – der vil glæde fans af deres debut, men det er tydeligt andre steder, at trioen har deres sigte på at blive ægte pop-sensationer.
Med alle de hitmagere, de har rekrutteret – Julian Bunetta (Gracie Abrams, Teddy Swims), Steph Jones (Sabrina Carpenter, JADE), Amy Allen (Olivia Dean, Tate McRae) blandt andre – er det ikke overraskende, at mange dele af ‘Therapy At The Club’ er mere pop-forward. I spidsen er deres virale hit ‘Leak It’, som minder om det bedste fra 2000’ernes britiske pigegrupper, men den elektriske guitar-drevne dårlige tæve-hymne ‘Touché’ og dens sjove omkvæd (“Jeg er en kusse, jeg er en tæve, jeg er lorten, må jeg sige”), den højenergiske banger ‘Remedied’ og ’80’er synth-pop closer ‘Haterbooth’ giver den alle løb for pengene.
Med så mange kokke i køkkenet bliver nogle tvivlsomme impulser ukontrollerede – især i albummets anden halvdel. ‘Pose’ lyder lige så dateret som dens misforståede ‘Pump Up The Jam’-sample, mens ‘Sex In Peace’ på én gang er søvnig og for travl – beatbox-produktion, ad-libs i massevis og én for mange vokalstakke – og spilder en perfekt Kwn-funktion. Og selvom ballader ‘Floating’ og ‘Miss U Missing Me’ er dejlige vokale udstillingsvinduer, kan de være et slæb at komme igennem. Albummets samhørighed lider som følge af dets scattershot-retning, selvom deres mainstream-ambitioner har ført dem til ubestridelige popperler.
Ligesom en egentlig aften i byen, efter en sjov start, bliver tingene rodede, alkohol slører hukommelsen, og ‘Therapy At The Club’ bliver usammenhængende til sidst. Det er tydeligt at se børnesmerterne fra et andet album, men det er spændende at se FLO skubbe ud over den R&B-lyd, de allerede har perfektioneret, og højdepunkterne i ‘Therapy…’ beviser, at der er meget mere jord for trioen at dække.
Detaljer
- Pladeselskab: EMI
- Udgivelsesdato: 7. august 2026
