Det er svært at vide, hvad man kan forvente, hver gang Arca inviterer til en ny verden. Hvis Alejandra Ghersis ambitiøse pentalogi ‘Kick’ fra 2021 var et dyk i mainstream avant-pop, så er hendes nye album ‘XXXXX’ hendes tilbagetog til introspektion, hvor hun trives uhæmmet og ubundet midt i kaos og forvrængning. Arca, der beskrives som “alt på én gang”, danser mellem psykedelia og arytmi på pladen og væver et berusende net, der lokker lytterne ind i hendes ensomme technohule.
Selvom ‘XXXXX’ virker mest hjemme i forvrængning – og tilbyder forskellige versioner i ‘Heart’, ‘Raver’, ‘Futurality’ og ‘Grip’ – er der andre elementer, der dæmper dets urolige kaos. ‘Finisher’ er Arcas bud på klassisk musik, der blander ildevarslende strygere med uhyggeligt uhyggelige synths. Nummeret er næsten udelukkende instrumentalt, men slutter med et mumlet digt: “Du har aldrig rigtig været alene, og al den kærlighed, du har brug for, al den kærlighed, du havde brug for, er inden i dig. Nu hvor du ved det, så få diva.” Sprechgesangen går over i ‘Taconeando’, og viser Arca nu i fuld “perra”-form med pulserende bas og dristige tekster. “Jeg ved, du vil have mig til at komme,” hun synger. “Hvem vil have det? Hun vil have det.”
‘Fxck’ er uden tvivl albummets perle, og måske den mest velsmagende og rytmiske af flokken. Den er bygget på en nedtonet reggaeton-farvet base og byder på de uhyggelige og højlydte tekster, som Arca er kendt for. “Fuck mig, som du elsker mig, knep mig, indtil jeg besvimer,” hun synger, før hun proklamerer “dræb faderen” som en CTA for at bryde samfundets kønsmanuskript. På samme måde i ‘Eidolon’ skriger hun til “lad Troy brænde” og “brænd jorden”. Det er fængslende og viser et glimt af sårbarhed, hvilket er nøglen i betragtning af menneskets temaer både imod og gennemsyret af maskinen i hendes oeuvre. “Bræk det,” Arca gentager, før hendes AutoTuned-tale råber “Jeg sværger ved Gud” og nummeret eksploderer i massevis af fejl.
Arca slutter albummet på en blødere, men rystende tone med ‘Sueño’, et blødt, rystende og snublet råb om hjælp til at fremkalde tidligere projekter som ‘Xen’. “Stop, sluk, sluk det,” hun brøler og går på grænsen mellem sårbarhed og raseri. Hun stryger også andre instrumentaler ind i ‘XXXXX’ – fra ambient-mellemspil som ‘Throb’ til rikochetterende crescendos som ‘Syncope’, der angriber lyttere og så pludselig stopper. Disse numre fungerer som en lim, der holder albummet sammen, og er ofte det eneste pusterum fra intensiteten.
Umedgørlig, desorienterende og slibende, ‘XXXXX’ er en plade, der ikke er villig til at nøjes med en enkelt lyd, selvom det betyder at give efter for sonisk fraktur. Til tider er flowet tabt, og kakofonien tager over; det kan være nødvendigt at stoppe op og omgruppere, før du fortsætter med at lytte. Men denne modsætningsfyldte og åndssvage blanding er netop, hvad Arca var ude efter, hvilket beviser, at hendes lydbilleder ikke har nogen grænser eller kommercielle bånd. For IDM-purister er dette sandsynligvis den største gevinst ved ‘XXXXX’, selvom det betyder, at man risikerer at fremmedgøre resten af offentligheden.
Detaljer
- Pladeselskab: XL optagelser
- Udgivelsesdato: 31. juli 2026
