Suntou Sussos album, “Jaliya Silokang: The Path of a Griot,” er en tankevækkende fortsættelse af den langvarige manding tradition, der præsenterer et moderne perspektiv, der er forankret fast i den århundreder gamle arv. Denne udgivelse positionerer Kora i centrum, et instrument, der til trods for albumets ekspansive brug af forskellig instrumentering forbliver den definerende stemme overalt. Resultatet er et værk, hvor traditionel afro-manding musik og moderne elementer sameksisterer i subtil balance snarere end direkte konfrontation.
Fra de første noter er det tydeligt, at der er gjort en indsats for at holde den kulturelle afstamning i live. Sussos Kora, der spiller, overholder den instrumentelle formulering og rytmiske sensibilitet, der er arvet fra generationer af grioter, mens de giver mulighed for øjeblikke af ekspansion og dialog med andre instrumenter. Albumets arrangementer trækker på denne centrale lyd, men opmærksomheden er opmærksom på forskellige teksturer og farver, der fremgår af omfattende yderligere instrumentering, der vises i hele albummet.
At lytte nøje afslører albumets pleje af detaljer. Samspillet mellem instrumenter på tværs af de ti spor introducerer en konstant forskydning af fokus, belønning af patientengagement med nye motiver og overlays, der opstår ved gentagne skuespil. Personligt var det dette aspekt, der holdt min opmærksomhed ud over en første lytning, da de lagdelte musikalske samtaler gradvist bliver klarere. Gennem albummet spiller de vokale forestillinger en betydelig rolle. Suntou Sussos stemme, på spor som “Jula Jekereh” og “Joulou Fola” suppleres og kontrasteres af gæsteartister som hans søster Binta Suso og Vieux Farka Tourés. Blanding af bly og baggrund vokal er en af albumets styrker, de er hverken overmægtige eller dæmpede, men snarere støtter en fortællingsstrøm.
Den soniske kvalitet fortjener omtale. Optagelsen og produktionen skaber en åben, klar lydscene, der imødekommer den komplekse detalje af både traditionelle strenginstrumenter og den bredere palet af understøttende instrumenter, herunder horn, synths og percussion. Denne klarhed er afgørende, når man arbejder med sådanne sammenvævede strukturer, især med akustiske instrumenter som Kora, hvis subtiliteter skal bevares. Albumets rytmiske momentum er bemærkelsesværdigt, der er en klar forbindelse til Afrobeat og Jazz-Fusion Idioms, især med bidrag fra gæsteartister, men disse påvirkninger er alligevel integreret uden at overvælde albumets underliggende Afro-Manding-ramme.
Individuelle numre fremhæver rækkevidden af albumets tilgang. “Lannaya,” med Kog, bringer Afrobeat -smag kombineret med strenge, der opretholder en efterfølgende sensibilitet i arrangementet. Dette spor er et eksempel på albumets afbalancerede fusion, hvor gæstekunstnerens stil komplementerer snarere end at dominere lyden. Den førende single, “Yirolu Bala (inden for træerne),” bruger strenge effektivt til at skabe en stemningsfuld atmosfære. Vokalen her understreger klarhed og lyrisk fokus og understøtter en meddelelse, der er forankret i kulturel tradition og miljømæssig refleksion.
“Joulou Fola” skiller sig ud for samspillet mellem guitar og kora med Vieux Farka Touré. Blandingen fremhæver de kontrastfulde Timbres mellem de to strenginstrumenter, med Sussos Kora Articulation Meeting Tourés karakteristiske guitarlinjer. Forskellen mellem de to vokalister giver yderligere tekstur til banen. “Badinya” trækker på jazzfusion og afrobeat-påvirkninger og præsenterer en kompleks rytmisk struktur, der afspejler moderne tværgenre-eksperimentering, samtidig med at en forbindelse til traditionelle rytmiske rødder opretholder en forbindelse til traditionelle rytmiske rødder.
Lukning af albummet “Tamala” tilbyder et øjeblik af stille. Dette solo-kora-stykke striber lagene tilbage og præsenterer et kontemplativt slutpunkt. Dens enkelhed giver kontrast til de fyldigere arrangementer af tidligere spor og fungerer som et nikk tilbage til oprindelsen af Griot -traditionen. Spor som “Barro” engagerer sig med diaspora -temaer ved hjælp af synth -puder og tenorsaksofonbidrag til at tilføje dybde til det soniske landskab. Horn Solo giver en yderligere jazzdimension, der udvider albumets stilistiske omfang uden at bryde fra dets kerneidentitet.
“Jula Jekereh,” med Binta Suso, er en visning af tilbageholdenhed og subtilitet i arrangementet, hvilket giver de vokale linjer mulighed for at trække vejret, eksemplificerer dette spor, hvordan albummet balanserer kompleksiteten med øjeblikke af åbenhed. “Jangfa” har igen Kog, der fokuserer på rille og rytmisk umiddelbarhed, mens “Jangfajang Kano” udforsker temaer om udholdenhed og følelsesmæssig styrke med en afro-fusionsfølsomhed.
En af de vigtigste resultater af “Jaliya Silokang” er dens evne til at inkorporere fusionselementer fra Afrobeat, Jazz, Funk og Soul uden at forstyrre integriteten af afro-manding tradition. Denne balance opnås gennem omhyggelige arrangementer, der respekterer form og funktion, hvilket sikrer, at hver genres indflydelse både er tilsætningsstof og komplementær. Albummet undgår faldgruberne af overfladisk genre-blanding, i stedet for at præsentere et nuanceret sæt musikalske dialoger, der udforsker delte rytmiske og melodiske sprog.
Tematisk fortsætter albummet Griot’s rolle som kulturel depot og social kommentator. Mange tekster udforsker identitet, migration, arv og miljøhensyn og forbinder historiske fortællinger med nutidige realiteter. Denne tilgang tilføjer et lag af mening ud over musikaliteten alene og placerer albummet inden for bredere samtaler, der er relevante for publikum i dag.
I alt “Jaliya Silokang: The Path of a Griot” giver en engagerende og lagdelt lytteoplevelse. Dens styrke ligger i kombinationen af traditionel-informeret performance med nutidig musikalitet, den konsistente centrale tilstedeværelse af Kora, en ekspansiv, men alligevel sammenhængende instrumental og vokalpalet, og produktionskvalitet, der giver disse elementer plads til at trække vejret. Inkluderingen af gæsteartister som Vieux Farka Touré og Kog understøtter denne vision uden at overskygge albumets kulturelle jordforbindelse.
Dette album garanterer opmærksomhed fra lyttere, der er interesseret i musik, der udforsker og udvider afrikanske musikalske former i en moderne kontekst, især dem, der værdsætter subtile fusion, der hæder traditionen, mens de engagerer globale lyde.
I denne henseende tilbyder Suntou Sussos arbejde et reflekterende og fremadstormende perspektiv på Griot-stien-en der respekterer historien, mens den anerkender kompleksiteten og dynamikken i nutidens musikalske landskab. Stærkt anbefalet.
Line-up:
Suntou Susso – Kora, vokal, Djembe, perkussion | Vieux Farka Touré – Guitar, vokal | Kog – vokal | Binta Suso – vokal | Aziza Jaye – backing vokal | Mariama Kouyate – backing vokal | Oli Mason – Drum Kit | Sheikh Juke – trommesæt | Alasana Faal – Bass | Sam Fox – bas | Tommy Kirby – bas | Arthur MacGregor Young – Bass | Andy Christie – Guitar | Ansumana Suso – Guitar | Joon Ho Wantete – Keys, Piano, Synth | Alhagie Leigh – Keys | Tomoya Forster – Saxofon | Anna Harris – Shekere | Mustapha Ceesay – Percussion | Ross Grant – Fiddle, Viola | Róisín Howitt – Fiddle | Rowan Collinson – Viola | Awen Blandford – Cello | Phoebe Harty – Cello
Sporeliste:
Jaliya (at være en griot) – 4:19 | 2. Badinya (familie) – 5:28 | 3. Barro (Hardarbejder) – 4:06 | 4. Jangfajang Kano (Long Distance Love) – 5:51 | 5. Joulou Fola (String Player) ft. Vieux Farka Touré – 4:38 | 6. Yirolu Bala (inden for træerne) – 5:16 | 7. Lannaya (Trust) ft. Kog – 3:13 | 8. Jangfa (forræderi) – 4:12 | 9. Jula Jekereh (Trader Jekereh) ft. Binta Suso – 5:18 | 10. Tamala (rejsende) – 4:14
Slipoplysninger:
Udgivelsesdato: 7. november 2025
Format: Digital | CD | Vinyl
Etiket: uafhængig
