Det er ingen hemmelighed, at livemusikindustrien befinder sig på et mærkeligt sted i øjeblikket, og det går dobbelt for store, flerdages arrangementer. Da festival på festival erklærer, at 2024 er deres sidste år – eller endda aflyser dets allerede planlagte program – er vi her kl. Følge har næsten slidt vores tastaturer op i forsøget på at komme til bunds. Fra bæredygtighedsspørgsmål til undervældende lineups ser det ud til, at vejen frem er oplevelsesrig og niche – og det er præcis, hvad Quebecs Festival de Musique Émergente (eller FME, for os engelsksprogede) ser ud til at være kalibreret til.
FME, der afholdes i den lille by Rouyn-Noranda (som ligger omkring syv timer nord for Toronto og otte timer nordvest for Montreal), er én del-musikfestival, én delt samfundssamling og tredelt fest. Tænk syd for sydvest, hvis det var beskedent, overskueligt og fransk-canadisk; eller måske din lokale blokfest, hvis den havde budgettet til at hente bands fra hele kloden.
I modsætning til f.eks. Coachella eller dens Quebecois-fætter Osheaga, vil du ikke finde store navngivne hovednavne på millioner dollars, der leder anklagerne hos FME. Det, du vil finde, er en række intime, genrespændende shows spredt over hele den maleriske landsby, fra klubber til spillesteders kældre til en parkeringsplads foran poutinestedet, der er sent på aftenen. Det er et elektrisk miljø fuld af overraskelser, spænding og legende opdagelse.
Til sin 2024-udgave tilbød FME et mangfoldigt og højt kurateret (af det canadiske bookingbureau og mærke Mothland, ikke mindre!) sæt forestillinger. New York post-punkers Bodega beviste, at deres brand kunne være deltagernes liv, Quebecois kunstrockere Karkwa modtog velkomsten af hjemlandshelte, og Oakland Malian-funk act Orchestra Gold skinnede så klart som et bestemt ædelmetal – og det var bare hovedscenens første aften.
Her er en opsummering af højdepunkterne fra Festival de Musique Émergente 2024, en lidet kendt produktion, der måske bare kunne finde ud af det.
FME Goes Psych(Rock)o
Mens FME’s programmering var vidtrækkende, var der én klar streak, der varede gennem hele den fire dage lange weekend – punky, spunky og funky psych-rock. Nat efter nat, på flere Rouyn-Noranda barer og spillesteder, genlød de søde lyde af phaser-tunge guitartoner, skæve vokaler og høj energi, hvirvlende freakouts i hele luften. Noget ved ostemasse og sovs gør en virkelig i stemning til noget vild guitarmusik.
