Isabelle Bodensehs nye album Dignity giver os et dybt personligt indblik i hendes mangefacetterede verden. Gennem hendes musik ser vi Isabelle – musiker, komponist, kone og mor – og hvordan alle disse verdener forbindes gennem virkelig fantastiske lydlandskaber. Hendes improvisationsevner formede hendes navigation gennem livet, og albummet kaster et tiltrængt lys over gaven ved at bringe et svært handicappet barn til verden. Glæden og udfordringerne ved moderskabet, den vækst, der kommer ud af det forklarlige bånd, og hvor musikken er i spidsen for menneskelig forbindelse. Isabelle lægger sig blottet, og vi er så meget desto bedre til det.
Fra en familie af musikere med fransk og tysk arv fandt Isabelle fløjten i en ung alder, og den har været hendes følgesvend lige siden. Oprindeligt uddannet som klassisk musiker fandt Isabelle ret tidligt ud af, at den klassiske musiks stivhed gav hende lyst til noget mere, og de øjeblikke, hun som barn tilbragte med sin far, hvor hun bare spillede frit uden noder, blev hos hende. Udforskende rum har drevet hende gennem hele hendes karriere, og omfavnet forskellige musikkulturer over hele verden, med tid tilbragt i Cuba og Los Angeles, og Isabelle siger, at hun ‘blev en fri verdensmusiker med en universel forståelse af musik, uden barrierer‘
Når hun ser tilbage på sine album, reflekterede Isabelle over deres temaer, og hvad der har drevet hendes arbejde. Hendes første album i 2017 ‘The Good Life’ taler til netop det, ‘det gode liv’, efterfulgt af den musikalske opskriftsdrevne Mrs Bo’s Cookbook i 2018, Essenza (2020), der reflekterer over kommunikation og essensen af livet i det flydende sind (2023), bragte Isabelle til stedet, da hendes nye album Dignity begyndte at tage form.
‘Når man er mor og efter 20 år begynder man at tænke på, hvad der skete, hvad der er, ikke slutningen af historien, men hvad der er på den anden side. Kort efter Flowing Mind tænkte jeg godt, hvad der egentlig flyder i dit sind, Isabelle? Jeg havde denne følelse, da jeg tænkte på alt fra mine tidligere albums, og jeg indså, at det handlede om værdighed. Jeg ledte altid efter noget, og det er, hvad der sker, når du er nysgerrig, og du ser på din indre stemme, og du faktisk lytter til den.’
Som klassisk uddannet musiker fandt Isabelle sit hjem i jazzen.
Foto af Carola Schmitt
‘Det er to verdener, og jeg synes, at det er bedst i midten. Du har klassisk musiks hårde struktur og jazzens frihed og i midten er guldet for mig, hvor jeg virkelig føler mig meget godt tilpas, og jeg føler mig komplet. Jeg startede med klassisk musik, men følte mig ikke komplet og følte, at der manglede noget. For mig var det vigtigt at åbne døren til andre kulturer, og jeg har altid ønsket at kunne spille hvor som helst i verden. At tage til et andet land og forstå rytmerne og tonaliteten. Det har altid været mit ønske at være verdensmusiker, at tage til Japan eller til Indonesien, hvilket som helst land, og at kunne spille med folk der.’
Musik – og i særdeleshed improvisation – har været en inspireret og vital del af kommunikationen med Juliette, Isabelles datter. På grund af en fødselsdefekt kan Juliette ikke gå, sidde op selv, tale eller selv holde hovedet oppe. Hun kan ikke koordinere selv den mindste bevægelse. Isabelle forklarer, at Juliette ‘valgte’ hende.
‘Kort efter hendes fødsel stod det pludselig klart for mig, at intet ville blive, som jeg havde forestillet mig. Jeg forlod de samfundsmæssige klichéer om ‘en lykkelig familie’ og byggede i stedet med al min kreativitet mit eget selvstændige perspektiv på lykke.
Mine livslange erfaringer og perspektiv på musik gav mig et solidt fundament. Lige fra begyndelsen var det tydeligt, at Juliette mærkede musikken fra hun var ung, altid. Hun gik til mine koncerter, altid på første række, og hun kender hver melodi, hver komposition. Da jeg underviste, lå hun altid på gulvet, lyttede til mine elever og grinede, når jeg skulle sige, at du ikke øvede, hun var altid meget sjov.
Det kan være glæde.
Det kan være frygt.
Det hele handler om værdighed.
Foto af René van der Voorden
Vi skulle lære, hvad var værdighed? Hvad var respekt? Hvad er tolerance? Da jeg ser min familie nu efter 23 år, indså jeg, at hun var en gave til os. Hun var virkelig en gave. Og som familie kunne vi gøre det her, og vi var i stand til at klare det. Jeg skulle lære tålmodighed, men mange af disse ting havde jeg allerede på grund af improvisation. I Jazz skal man være fleksibel og opfinde noget nyt, og det var en enorm base for mig til at forstå min datter og aldrig give op, være meget tålmodig, fortsætte, fortsætte, selvom tingene ikke fungerer.’
Et dybt personligt album, og alligevel så meget, der vækker genklang hos publikum. Basfløjtens smukke dybde er virkelig en forlængelse af Isabelle, og den forbindelse, hun har, er spændende.
‘Jeg håber, at publikum kan mærke dybden og åndedrættet, især med basfløjten. At de sammensmelter musikkens ægthed og finder deres eget rum i musikken og bare føler. Basfløjten kan være meget intense, intense vibrationer, men den er en forlængelse af mig, og nogle gange fortæller folk mig, at jeg er fløjten.’
At lytte til dette album er virkelig inspirerende. Tak Isabelle for at dele denne gave med os alle.
Du kan købe Dignity her
Isabelle Bodensehs hjemmeside klik her
Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort i marts 2026 Women In Jazz Media magazine
Forsidefoto af René van der Voorden
