Når Innovative Music talte første gang med den indonesiske pigegruppe No Na tidligere i år, de fire medlemmer – Baila, Christy, Esther og Shaz – var hurtige til at blive enige om to ting: deres kærlighed til R&B og deres ønske om at bringe deres kultur til verden. Debutalbummet ‘Island Girl’ er deres forsøg på at gøre begge dele på én gang, og væver indonesisk arv og de lyde, de voksede op på, til en glossy blanding af pop og R&B. Disse elementer mødes ofte i smuk harmoni, selvom albummet nogle gange kan føles som to halvdele af en helhed.

Første halvdel læner sig ind i kvartettens indonesiske kultur, med sange, der er fyldt med stil og personlighed. Feststarter ‘Honk!’ og dens opfordring til “kom på angkot” vil få dig på fode på ingen tid, mens den traditionelle metalliske klirr ceng-ceng instrument på højenergisinglen ‘Work’ er øjeblikkeligt iørefaldende. Men selv når de ikke er lige så direkte med deres baggrund, er en sangs luftige ø-stemning nogle gange – såsom det afslappede albumhøjdepunkt ‘Seafood Diet’ – nok til at bringe deres identitet i højsædet.

Den bagerste halvdel er i mellemtiden for det meste en række solide 80’er-influerede pop- og R&B-numre. Den bedste af flokken her er ‘Durian’, et veludviklet stykke dance-pop, der kan spore sin afstamning direkte til Whitney Houstons ‘I Wanna Dance With Somebody (Who Loves Me)’ med enestående vokaler fra Esther og Baila. Men du skal heller ikke sove på ‘Dizzy’ eller ‘Chaser’, begge upbeat bops, der er playliste-værdige i deres egen ret. Faktum er, at der er meget lidt fyld her – No Na ved, hvordan man laver en god popsang, selvom nogle af de senere numre ikke har samme charme som dem i første halvdel.

Når deres kultur og andre musikalske påvirkninger blandes sammen, bringer det nogle af albummets bedste sange frem. Titelnummeret ‘Island Girl’ er en bittersød sang om de første kærligheder, med et synth-pop-groove og øreorm af et omkvæd om “chiller på stranden” (eller “santai di pantai”som de synger på Bahasa Indonesia), der snart går over i en langsommere, mere forladt balladelyd. Der er også ‘Party In The +62’, hvor No Na dykker ned i nyt jack swing med frække tekster (“Lær mig hellere mit sprog, hvis du vil tale med mig… livet er bedre med ø-pigerne”).

Mens det musikalske skel på ‘Island Girl’ er ret tydeligt at se, er der bindevæv nok til at få det til at fungere som et album. Smart tracklisting gør også nogle tunge løft – den stille storm-inspirerede ‘Smooth’ dukker tidligt op for de bedste lyttere for pladens 80’er-påvirkninger, mens den har danseren ‘Honk!’ gøre plads til den tilsvarende højenergiske ‘Dizzy’, der hjælper tingene med at slå godt ind i anden halvleg. Men i virkeligheden tuder vi i margenen her – der er ingen dårlig sang på ‘Island Girl’, og dens bedste øjeblikke peger mod en gruppe, der er i stand til at gøre pop spændende på deres egen unikke måde.

Detaljer

  • Pladeselskab: 88 stigende
  • Udgivelsesdato: 18. september 2026