The Avalanches har altid været eklektiske, men selv efter deres egne standarder er ‘No Bad Memories’ et manisk lyt. Med 31 numre proppet ind på 52 minutter er deres fjerde LP fuld til bristepunktet. Der er mere end 20 gæster hentet fra et absurd bredt spektrum, fra eksperimentelle kolosser som Suzanne Ciani, indiehelte som Karen O og Panda Bear, sikre hænder-producere Jamie xx og Barry Can’t Swim, voiceovers fra Mike Patton fra Faith No More og en sjælden optræden fra Carly Simon. Den kommer endda ledsaget af en surrealistisk sci-fi-film i flere formater med Haley Joel Osment i hovedrollen. Og det vil ikke sige noget om snesevis flere stemmer, der optræder som samples.
Hvor hele forgængeren ‘We Will Always Love You’ var forankret af konsekvent melankoli, her er det styrende tema reklame, branding og nostalgi. Albummet afbrydes konstant af uddrag af reklamer og lyd-artefakter fra begyndelsen af den digitale æra som suset fra en harddisk eller et klik med musen, såsom på ‘Together’, hvor den øjeblikkeligt genkendelige Nokia-ringetone vendes ind i en halv-garage, halv-hyperpop-varmer.
For The Avalanches er reklamer moralsk tvetydige, et sted med både voldsom kapitalisme og ubestridelig kreativitet, ligesom hvordan ‘No Bad Memories’ konstant skifter i tone. Det er nogle steder glædeligt, som et glat neo-soul-samarbejde med Jungle-sideprojektet Loaded Honey, der dukker op tidligt og bliver gentaget som det næstsidste nummer, mens den modløshed, der definerede deres sidste plade, vender tilbage i kraft. Men de mere optimistiske nedskæringer føles ikke som om de udforsker ideen om reklamer så meget som om de går mod kommercialitet med blottet ansigt med deres manglende kant.
De bevæger sig også kaotisk mellem disse yderpunkter. Når det begynder at flyde i én retning, vil albummet pludselig snurre for at skræmme en anden. Nogle gange kan dette være skærpende; ligesom den store vask af synths på nummeret ‘Total Recall’ på sidste stadie begynder at bygge sig ind i noget ordentligt magisk, fejes tæppet ned af det af endnu en reklame, et trick, der snart bliver tyndere. Omvendt er albummets bedste sange dem, der får chancen for at strække sig lidt ud: den glitrende melankoli fra Karen O-ledede ‘Blue Shadows’, Portraits Of Tracys hjerte-på-ærmede vokal på trist-pop banger ‘Can’t Get Over Losing You’, eller John Glacier’s rushing-razor fra flow over the-sharpats. Væk’.
Der er smidt meget på væggen på ‘No Bad Memories’, og det hele hænger ikke sammen. Ligesom de reklamer, der inspirerede det, er albummet overdreven og overstimulerende af design, nogle gange til skade. Og alligevel er de sange, der er stærke nok til at gennemskue denne overflod af ideer, så gode som popmusik bliver, ædelstene lige så dyrebare som noget, de nogensinde har produceret.
Detaljer
- Pladeselskab: Polydor
- Udgivelsesdato: 16. oktober 2026
