Mere end 50 år efter deres begyndelse står AC/DC stadig på verdens største scener – denne sommer endda to gange på Stade de France. Selvom hår og rynker vidner om tiden, er energien og den rå lyd intakt. Her er ti historier, du måske ikke kender om bandet, der har gjort elektrisk rock til sit varemærke.
1. Hvor stammer navnet AC/DC egentlig fra?
De fire bogstaver, der i dag er synonym med hård rock, betyder “alternating current/direct current” – altså vekselstrøm/jævnstrøm. Ifølge familiehistorien var det søsteren Margareth Young, som spottede betegnelsen på en symaskine. En anden version peger på Sandra, gift med George Young. Nogle hævder dog, at navnet ganske enkelt blev trukket op af en hat under et møde i 1973.
Interessant nok betød udtrykket “AC/DC” også biseksuel i engelsk slang i 1970’erne. Det skabte både nysgerrighed og et frækt image, særligt da bandet spillede i klubber med blandet publikum i starten.
2. Malcolm Young – den skjulte leder
For mange fans er Angus Young selve ansigtet på AC/DC med skoleuniform og vilde solos. Men det var storebror Malcolm Young, der i mange år styrede bandets kurs. Han var grundlæggeren og hjernen bag beslutningerne. Som en journalist sagde: “Malcolm var huset, Angus var taget.”
Selv da Malcolm begyndte at kæmpe med Alzheimers mellem 2008 og 2010, nægtede han at slippe sin guitar. Han øvede hele sætlisten på hotelværelset for at kunne gennemføre koncerterne.
3. Hvorfor Angus’ alder blev ændret
Uniformen som skoleelev blev et fast varemærke. Men den tjente også et praktisk formål: den fik Angus til at se yngre ud. Bandet hævdede i flere år, at han var født i 1959 i stedet for 1955 – et PR-trick, der understøttede billedet af et ungt guitar-geni.
4. George Young – broderen i kulissen
De færreste kender George Young, men han var afgørende for AC/DC’s succes. Som tidligere medlem af The Easybeats havde han erfaring, kontakter og producerede bandets plader frem til 1978 – og igen senere i 1988 og 2000. Han sørgede endda for, at de kunne indspille om natten uden at betale studieudgifter.
5. Dave Evans, sanger man glemte
Før Bon Scott og Brian Johnson fandtes Dave Evans. Han var forsanger i 1974 og lagde stemme på singlen Can I Sit Next to You Girl. Men hans attitude faldt ikke i god jord – han blev anset for at være for meget “poser” og blev hurtigt erstattet.
6. Bon Scotts pludselige død
Bon Scott blev elsket af fans for sin rå stemme og imødekommende natur. I februar 1980, kort efter succesen med Highway to Hell, blev han fundet livløs i en bil i London efter en aften med druk. Dødsårsagen blev angivet som alkoholforgiftning. Hans bortgang kastede bandet ud i sorg – men kort efter kom Back in Black, en hyldest, der skulle cementere AC/DC’s udødelighed.
7. Angus Youngs kærlighed til te
Selv om hans sceneoptræden ligner et menneske i konstant ekstase, er Angus alt andet end en hård drikker. Faktisk foretrækker han en kop te frem for sprut. Under indspilningerne til Back in Black i Bahamas forsøgte han at fejre sin brors datters fødsel med alkohol – men efter tre glas måtte han bæres i seng.
8. Et iltmaskeshow i Paris
- december 1979 gav bandet to shows i Paris. Angus Young gav alt, så meget at han midt i koncerten måtte tage en pause og hive vejret gennem en iltmaske – inden han kastede sig tilbage i mængden til publikums jubel.
9. Klokken fra Hells Bells
Den ikoniske klokke, som åbner Hells Bells, blev støbt i 1980 af John Taylor & Co i Loughborough, England. Den vejede 1,2 ton og krævede, at koncertsale byggede stålpiller for at kunne bære den. I dag bruges en lettere model i glasfiber, men symbolet er det samme: ingen klokke, ingen koncert.
10. Da AC/DC blev kaldt “støjforurening”
I 1977 valgte New Zealands regering at stemple bandets musik som “støjforurening”. Resultatet? AC/DC aflyste en planlagt koncert i Wellington. Fire år senere svarede de igen med nummeret Rock and Roll Ain’t Noise Pollution på albummet Back in Black. Et budskab, 80.000 fans på Stade de France i dag nok kan nikke genkendende til.
Afrunding
AC/DC’s historie er fuld af myter, humor og vilde oplevelser, men bag anekdoterne står et band, der har formået at fastholde både energi og relevans i mere end et halvt århundrede. Det er måske netop kombinationen af rå rockkraft, familieånd og legender på og bag scenen, der gør dem udødelige.
