Når musikhistorie møder nutid, kan magien næsten mærkes i luften. Netop det sker i London, hvor et sjældent violin fra 1700-tallet får en central rolle ved Proms i Royal Albert Hall.
Et mesterværk fra Cremona
Instrumentet, kendt som Carrodus, blev skabt i 1743 af den berømte italienske guitarmager Giuseppe Guarneri del Gesù, en af Cremonas mest legendariske håndværkere. Det er et af de få eksemplarer, der stadig eksisterer, og i juni blev det købt for omkring 20 millioner dollars af en non-profit-organisation.
Den 28. august blev violinen for første gang spillet ved Proms af den sydkoreanske violinist Inmo Yang, som samtidig debuterede ved festivalen. At netop denne violin tidligere har tilhørt Niccolò Paganini (1782-1840) gør øjeblikket endnu mere historisk.
En musiker med ansvar og ærefrygt
Inmo Yang beskrev oplevelsen som et privilegium og en forpligtelse: “Det er uden tvivl et af de bedste instrumenter, der nogensinde er bygget. Jeg føler et ansvar for at tage vare på det og frembringe en klang, der viser, hvorfor det bør spilles – ikke gemmes væk i et pengeskab.”
Den 30-årige musiker fremførte blandt andet Carmen-Fantaisie af Pablo de Sarasate, hvor violinens brede klangspektrum kan fremhæve den dramatiske og forførende karakter i Carmen.
En arv, der føres videre
Bag udlånet står Stretton Society, et netværk af filantroper og mæcener, som køber sjældne instrumenter for at stille dem til rådighed for verdens bedste musikere. Medstifter Stephan Jansen understregede, at Guarneri del Gesù anses for at være på niveau med Stradivarius i violinhistorien.
“Inmo Yang er en af de mest talentfulde musikere i sin generation,” sagde Jansen. “Da jeg så ham med Carrodus, vidste jeg straks, at det var det rette match – i sidste ende handler det om al kemi.”
Ifølge Stretton Society er planen at lade Yang beholde violinen i mindst ti år, med intentionen om at gøre lånet livslangt.
Carrodus-violinen er mere end et instrument – den er et stykke levende kulturarv. Når en virtuos som Inmo Yang bringer den til live på en scene som Proms, bliver fortidens mesterskab forbundet med nutidens publikum. Og tanken om, at Paganini engang spillede de samme strenge, giver oplevelsen en næsten spirituel dimension.
