Vores første børste med det tredje studiealbum af det evigt kommende popgeni Slayyyter er en sprudlende tjekliste over hedonistiske udskejelser: “Penge, stoffer, kæder på mit bryst, den vintage Celine / Diamond-grill, champagneflasker, jeg bløder,” hun synger på leadsinglen ‘Beat Up Chanel$’. Det er en sindstilstand for den hurtigtlevende, afstumpede, selvdestruktive fortæller. “Jeg vil have en cigaret” hviner hun til sidst, inden banen smyger sig ind i et pragtfuldt sammenstød af dunkende electro house, spækket med skruede synthesizere og det hele. Dette er ‘Wor$t Girl In America’, tag hende eller forlad hende.
Med et kamæleonskifte fra den støjende proto-popstjerne i sin selvbetitlede debut til den lune 80’er-noir af ‘Starfucker’ vender Slayyyter tilbage til sadlen på album tre med sit bud på den lune verden af indie-sleaze fra de sene noughties (som hun kærligt betegner “iPod-musik”). Her hengiver hun sig til klichéer fra det amerikanske liv som afbildet på skærmen af hendes yndlings auteurs, fra bedøvet traileraffald (Spundet) til berøvede mistilpassede (Gummo) og endda morderiske showgirls (Hurtigere Pussy Cat, Kill Kill!). Inspiration fra sidstnævnte manifesterer sig i de uhyggelige lyde fra ‘Cannibalism’, en nybølge-bop ledet af et lystigt, kurrende omkvæd, der bølger mellem screamo-pop og en tragisk heltindes bravado.
I det bankende hjerte af projektets eksplosive og fuldstændig deliriske lyd ligger ‘Crank’, et lunt, skrigende technonummer med gys af industrielle rip-brøl, der byder på nogle af årets bedste lyriske tilbud. Linjer som “Hun tager op, så knepper vi, jeg bliver så glad for den Tequila” og “Han vil kneppe Slayyyter, Richard, vi burde linke senere” (sidstnævnte efterfulgt af en galant Matthew McConnaughey indtryk) spille til sangerens historisk frække pen, der går på grænsen mellem projektets legende, raseri-drevne ånd.
Disse soniske eksperimenter fortsætter i flirt med dark wave (‘Gas Station’), blinkende synthpop (‘Unknown Loverz’) og endda religiøs prædiken (‘Prayer’). Men altafgørende for alt dette er en note af klubstyret frelse, ingen steder mere end på albumåbningen ‘Dance…’, der kortlægger et slankt nyt territorium for kunstneren, mens hun kanter på afgrunden af come-up med doser af sure Korg-baslinjer og langsomt brændende elektroclash. Slayyyter danner også et lignende kludetæppe af påvirkninger i albummets selvinstruerede musikvideoer, hvor de visuelt fester sig med fyrværkeri, rodeo, flimrende bylandskaber, forladte baggårde og en tur til Prada Marfa, som om hun surfede gennem sit eget Tumblr-feed.
Albummet afsluttes med en ode til den uforlignelige Brittany Murphy, stjernen i Jonas Akurlands førnævnte Spundetsom sangeren har nævnt som en væsentlig reference for projektet. Synonymt med pigetid, når det er mest udfordrende og vildt, kunne Murphy ikke være et mere passende emne som arketype for albummets sidste pige. Når vi fniser gennem kaosset fra de seneste 13 numre, mens psykedelisk drømmepop udfylder hullerne, kan vi ikke lade være med at give efter for det filmiske højdepunkt i ‘Wor$t Girl In America’, der rører os, som alle gode film gør.
Detaljer
- Pladeselskab: Loma Vista Optagelser
- Udgivelsesdato: 17. oktober 2025
