Ni album i, Ntjam Rosie ved præcis, hvem hun er som kunstner – og denne plade afspejler det. Hendes selvbetitlede album trækker direkte fra hendes tro, hendes identitet, hendes oplevelse af moderskab og hendes camerounsk-hollandske rødder. Det når ikke efter effekt. Det behøver det ikke.
Ntjam har længe indtaget en markant plads i den hollandske musikscene, og i forlængelse heraf det bredere europæiske jazz- og soullandskab. Født i Cameroun og uddannet hos Codarts i Rotterdam, ankom hun til scenen med en stemme og en sensibilitet, der modstod let klassificering. Hendes gennembrudsalbum Elle etablerede sin tilstedeværelse overbevisende, og i årene siden har hun navigeret i soul, jazz, afrobeat og pop med konsekvent intelligens og udgivet albums, bl.a. Bryde cyklusser, Hjemmelavet madog den omarbejdede gensyn af Elle. Med denne selvbetitlede niende plade genopfinder hun ikke sig selv så meget som at destillerer sig selv – stripper tilbage til det, der betyder noget og bygger derfra.
Som det fremgår af pressemeddelelsen, blev albummet stort set skrevet på guitar over en periode på to år. I samarbejde med Fontanez (Lucas Meijers) og Rik van der Ouw – med Tim Eijmaal medvirkende til “Better” – har Rosie lavet en plade, der er stram, dynamisk og konsekvent fremadvendt. Blandet af Fontanez på Eminent Studio og masteret af Jeffrey de Gans på Da Goose Mastering, har den ægte tilstedeværelse uden at ofre varmen. Arrangementerne er blandt albummets stille styrker: yderst kreative, moderne i deres konstruktion, og ikke bange for at låne produktionstilgange udenfor jazz- og soulverdenen. Det virker, fordi hensigten altid er klar.
Ensemblet, der er samlet til projektet, er værd at bemærke: trommeslagerne Yoran Vroom, Tuur Moens og Willem van der Krabben; guitarist Hassan Ait Moumad; keyboardist Emiel van Rijthoven; percussionist Koko Lawson; hornspillerne Floris Windey og Donald Simoen; og Ragazze-kvartetten. Rytmesektionen kører hårdt hele vejen igennem og låser sig fast med et groove, der giver albummet meget af dets fremadrettede momentum, og det instrumentale arbejde omkring det tilføjer farve og vægt, præcis hvor det er nødvendigt.
In Your Arms” åbner albummet på en varm, intim tone – et let, pop-skæv singer-songwriter-stykke, der viser Rosies vokale lethed og melodiske instinkt. Det er en god sang, og på sine egne præmisser fungerer den godt. Om den fuldt ud signalerer bredden og dybden af det, der følger, er et andet spørgsmål, “bedre, men når tiden opløses”.
Foto af Len Land
“Better” fastslår momentum med det samme – en stærkere, groove-drevet sang med en subtil Afro-smag, der sidder behageligt i albummets lydverden. Men det er fra tredje spor og frem Ntjam Rosie åbenbarer sig virkelig. “Nelly’s Song” er et højdepunkt: en nutidig funk-følelse med ægte fremdrift, fantastisk produktion og et arrangement, der låser sig fast og ikke giver slip. Albummet trækker aldrig efter dette punkt.
“Mama,” med Diana Dzhabbar, har en stærk afro-caribisk følelse, jeg kunne godt lide den valgte placering af saxofonsoloen i blandingen, dette er en af de små produktionsbeslutninger, der adskiller et godt album fra et meget godt. Outro-følelsesændringen er lige så velbedømt. “Fefel ôsôé (By Streams of Water)” åbner med kora (eller måske en sample) og bygger ind i direkte afrobeat, og Rosies vokalpræstation her er blandt de fineste på pladen – engageret, teknisk sikret og følelsesmæssigt nærværende. Jeg fandt mig selv vende tilbage til dette nummer et antal gange, da jeg anmeldte albummet.
“Whose I Am” bringer en afrocubansk latinsk følelse med selvsikre trompet- og saxofonsoloer, og “A Phone Call Away” læner sig længere ind i den latinske sensibilitet, idet strygerarrangementet tilføjer et lyrisk lag, der fungerer godt. Begge numre afspejler albummets tilbagevendende kvalitet: intet her føles tvunget eller genre-droppet for effekt. Påvirkningerne absorberes og leveres med tillid.
“Môs ôse (Every Day)”, med Ragazze-kvartetten, har en stærk vestafrikansk følelse, og strygekvartetten bruges med ægte fantasi – især pizzicato tilføjer rytmisk tekstur, der komplementerer snarere end dekorerer. “Lost in Translation” er et af albummets mest stille og kraftfulde øjeblikke: intimt, æterisk i lydbilledet, der bygger spændinger på en måde, der føles helt naturlig. Dens placering sent i kørerækkefølgen er helt rigtig. Albummet afsluttes med et spoken word-outro – ærligt, næsten uden manchet, som at fange en kunstner i et ubevogtet øjeblik. Det er et usædvanligt valg, der på en eller anden måde fungerer perfekt, hvilket efterlader dig med følelsen af, at du har brugt tid sammen med en rigtig person i stedet for et poleret produkt.
Der er ikke noget kedeligt øjeblik her – kompositionerne er ensartede stærke, teksterne bærer ægte dybde, og den selvbiografiske kvalitet af forfatterskabet giver hele pladen en følelsesmæssig sammenhæng, der holder den sammen på tværs af dens række af stilarter. Ntjam Rosie er et must-hear: et stille og roligt enestående album fra en kunstner, når hun er mest ærlig og mest sikker. Stærkt anbefalet.
Sporliste:
1. I dine arme | 2. Bedre | 3. Nellys Sang | 4. Mama (feat. Diana Dzhabbar) | 5. Fefel ôsôé (Ved vandløb) | 6. Hvis jeg er | 7. Et telefonopkald væk | 8. Mellemspil: Gratis | 9. Môs ôse (Hver dag) | 10. Lost in Translation | 11. Outro
Opstilling:
Ntjam Rosie – Vokal | Hassan Ait Moumad – Guitar | Emiel van Rijthoven – Keyboards | Koko Lawson – Percussion | Yoran Vroom – Trommer | Tuur Moens – Trommer | Willem van der Krabben – Trommer | Floris Windey – Horns | Donald Simoen – Horns | Rik van der Ouw – Produktion | Fontanez – Produktion | Ragazze Quartet – Strygere
Udgivelsesdato: 24. april 2026
Format: CD | Streaming
Mærke: o-tone musik
Ny udgivelse af Spotify-playliste
Playlisten Jazz In Europe New Release indeholder numre fra de nye udgivelser på Jazz In Europe. Denne playliste, der opdateres ugentligt, er det perfekte sted at opdage ny musik fra de førende jazzmusikere på scenen. Vi håber, du nyder dette udvalg.
Den bedste måde at holde sig ajour med alle de seneste udgivelser er at følge playlisten på Spotify.
Bare klik på knappen nedenfor.
