Der er en meget særlig form for panik, der slår ind, når du først er midt i tyverne. Det er som om, du ikke har nogen anelse om, hvor resten af dit liv er på vej hen, og du forventes på en eller anden måde at opføre dig som en voksen, når du stadig føler dig som en teenager i hjertet. For Beabadoobee har denne usikkerhed givet næring til et blærende fjerde album, ‘Pylon’. Inspireret af den isolation, nostalgi, vrede og romantiske besættelse, der har farvet hendes sidste par år, har Beatrice Laus lavet sin mest kraftfulde plade til dato.
Titlen er en passende analogi. Pyloner er faste punkter på et skiftende landskab, der bærer kraft over lange afstande, men de har også fungeret som en påmindelse om hjemmet, mens Laus var på vejen, adskilt fra de mennesker, hun elskede. Musikalsk markerer ‘Pylon’ også et markant skift. Den er ladet med forvrængede guitarer, grunge, 90’er-radiorock og Midwest-emo, og den har samarbejdspartnere til at matche: Hayley Williams, Turnstiles Brendan Yates, Pinegroves Evan Stephens Hall, Deftones’ Chino Moreno, Matty Healy og George Daniel dukker alle op, mens titelnummeret Fights otte på tværs af Shane.
Hovedsinglen ‘Sun Has Set’ sætter scenen og fordrejer vrede til eufori, mens Laus snerrer: “Når jeg siger, ‘Vi bliver aldrig venner’ / mener jeg, vi vil aldrig lade som om.” Den følelse løber gennem pladens første halvdel, da ‘Switchblade’ leger med instinktet til at kæmpe eller flygte, og ‘Write Me A Letter’ skifter fra indie-pop til buldrende pop-punk. Inspireret af skammen ved at indrømme sine egne fejl, er den fyldt med den angstfyldte energi ved at vokse ind i voksenlivet.
Anden halvdel køler tingene ned, præget af ‘Memories’, som Laus kalder albummets gladeste sang. Den romantiserer svundne øjeblikke og minder om hendes teenageår med at skrive alene i sit soveværelse, hvor hun følte sig “sur som fanden”. Det er også her ‘Pylon’ trækker i nogle af sine heftigere samarbejder. Williams optræder på ‘Nothing To Prove’, hvilket bringer ekstra gribende ind i en sang om at genvinde magten fra fairweather-venner. På ‘Spark’, skrevet sammen med Hall, læner Laus sig ind i skrå, mørkere billeder, mens Yates’ vers på ‘Powerlines’ passer pænt sammen med hendes, mens de reflekterer over altid at vende tilbage til nogen, på trods af tidens gang.
Det er i disse øjeblikke, at Laus’ følelsesmæssige modenhed og sangskrivningsoplysninger skinner klarest. Closer ‘Satellite’, med Morenos baggrundsvokal, cementerer den følelse, mens hun synger, “Hverdagens undergang ruller, som om jeg har mistet al kontrol / jeg giver generationen en ny forelskelse / Hvis bare jeg vidste, hvordan jeg skulle klare tiden”. ‘Pylon’ føles bevidst uafklaret. Beabadoobee har ikke svarene på de bekymringer, der følger med at blive voksen, og hun ser ikke ud til at have brug for dem. Der er noget befriende ved blot at indrømme, at du stadig finder ud af det.
Detaljer
- Pladeselskab: Dirty Hit/Interscope Records
- Udgivelsesdato: 18. september 2026
