Jazz er en kreativ kunstform, der trives med innovation og udtryk. Men som med alle nichegenrer kan det være en udfordring at få din musik til offentligheden. Det nylige opkøb af (PIAS) af Universal Music Group (UMG) er blot den seneste i en lang række af konsolideringer inden for musikindustrien. Denne tendens er ikke noget nyt; vi har set det før med UMG’s opkøb af EMI i 2012, Sonys køb af BMG’s forlagskatalog i 2012 og Warner Music Groups opkøb af Parlophone Label Group i 2013. (PIAS)-handlen skiller sig dog ud som et vigtigt signal, givet (PIAS) status som en af de sidste bastioner for uafhængig distribution.
Andrew Læs | Chefredaktør og udgiver – Jazz In Europe Magazine
Denne konsolideringstrend strækker sig ud over etiketter og distributører. Store mærker anskaffer også vinylpresseanlæg, hvilket forværrer kapacitetsproblemer for uafhængige. For eksempel købte Sony Music Entertainment en majoritetsandel i vinylpressefabrikken Precision Record Pressing i 2018. Disse opkøb fører til længere leveringstider og reduceret kapacitet for uafhængige labels og kunstnere, som ofte befinder sig bagerst i køen bag det store label prioriteringer.
Konsolideringen af større distributører kan begrænse mulighederne for uafhængige kunstnere. Jazzmiljøet har dog altid været ressourcestærkt. Musikere finder nu nye måder at skabe forbindelse til deres publikum på, ved at anvende deres kreativitet ikke kun til deres musik, men også til at opbygge deres fanskare.
Platforme som Bandcamp er ved at blive essentielle for jazzkunstnere, der ønsker at bevare kontrollen over deres arbejde. Disse platforme giver musikere mulighed for at sælge digitale downloads og fysiske produkter, såsom limited edition vinyl, direkte til fans. Denne direkte forbindelse fremmer en følelse af fællesskab og giver kunstnere mulighed for at beholde mere af indtægterne fra deres salg.
Vinylgenopblomstringen har været særlig gavnlig for jazzen. Mange kunstnere drager fordel af denne tendens ved at sælge vinyl direkte på deres shows. Denne tilgang giver ikke kun fans en håndgribelig del af forestillingen, men forbedrer også den samlede koncertoplevelse.
Uafhængige jazzlabels tilpasser sig også ved at skabe deres egne kanaler til distribution og engagement. Nogle udvikler abonnementstjenester, der giver fans månedlige vinyludvalg sammen med eksklusivt indhold som livestreamede optrædener eller adgang bag kulisserne. Abonnementstjenester fra uafhængige jazzlabels øger fanens engagement betydeligt ved at fremme direkte forbindelser mellem kunstnere og deres mest dedikerede lyttere. Disse platforme giver labels mulighed for at tilbyde eksklusivt indhold, såsom tidlige udgivelser og optagelser bag kulisserne, hvilket skaber en følelse af fællesskab og intimitet. Denne model nærer ikke kun loyalitet, men giver også labels mulighed for at udforske nichetilbud, hvilket i sidste ende beriger jazzoplevelsen for både kunstnere og fans.
Desuden samarbejder nogle jazzmusikere i kollektiver og samler ressourcer for at navigere i den forretningsmæssige side af musikken sammen. Disse kollektiver kan yde støtte til markedsføring og distribution, så kunstnere kan fokusere på deres kreative output, mens de deler omkostningerne forbundet med at drive et label.
Mens de står over for disse brancheændringer, lærer jazzmusikere at være kreative i, hvordan de promoverer sig selv og engagerer sig med fans. Mange kunstnere bruger i stigende grad platforme som Patreon til at tilbyde eksklusivt indhold direkte til fanen. Denne tilgang giver ikke kun en stabil indkomststrøm, men uddyber også forbindelsen mellem musikere og deres mest dedikerede tilhængere. Den nederste linje er, at en musikers fanbase er deres vigtigste aktiv.
Selvom udfordringerne ved virksomhedskonsolidering er betydelige, tilskynder de også til innovation i jazzmiljøet. Ved at tage kontrol over deres distribution og finde nye måder at forbinde med publikum på, tilpasser uafhængige jazzkunstnere sig ikke bare; de bygger en bæredygtig økostruktur.
Jazzens fremtid ligger i dens evne til at innovere. Fremadrettet bliver uafhængige musikere og labels nødt til at omfavne disse nye tilgange for at sikre, at denne vitale genre fortsætter med at vokse og give genlyd hos publikum. I dette udviklende landskab forbliver jazz en dynamisk kunstform, der beviser, at kreativitet strækker sig ud over selve musikken.
Dette interview er omtalt i efteråret 2024-udgaven af Jazz In Europe Magazine. Dette nummer byder på et rigt tapet af jazzindhold til både entusiaster og professionelle. Denne udgave indeholder dybdegående interviews med bemærkelsesværdige kunstnere som det britiske band Empirical og Brad Mehldau. Læsere vil finde indsigtsfulde stykker om håndværket at indspille jazz med Daniel Dettwiler og udforskning af jazzscenerne i Budapest og Sverige gennem samtaler med kunstnere som Veronika Harcsa, Bálint Gyémánt og Claire Martin.
Magasinet indeholder også et særligt “Vinyl Corner”-segment med Pierre Wittig, en lydtekniker med speciale i højkvalitets forstærkerrestaurering. Derudover kan læsere nyde albumanmeldelser, en tankevækkende leder om jazzens reaktion på virksomhedernes konsolidering i musikindustrien og et indslag om Cyrille Aimée og finde musikalsk inspiration i Costa Rica.
