For bare en uge siden købte jeg Brad Mehldaus andet album, After Bach II, som byder på hans refleksioner over nogle af Bachs keyboardstykker. Siden da har jeg lyttet til både dette album og det første After Bach så ofte, at jeg næsten kan dem udenad.
For det første mener jeg, at titlen After Bach er særlig passende, da den har forskellige betydninger – både musikalsk og filosofisk. Musikalsk tyder det på at bruge Bachs kompositioner som grundlag for nye fortolkninger og inspirationer. Mehldau demonstrerer dette med stykker som Rondo og Ostinato fra det første After Bach-album, som trækker direkte fra atmosfæren og materialet i Bachs originale værker. For eksempel er Rondo og Ostinato inspireret af præludium nr. 3 i C#-dur fra WTC I, BWV 848, og fuga nr. 16 i g-mol fra henholdsvis WTC II, BWV 885 og Toccata fra selve optagelsen er inspireret af præludium nr. 6 fra WTC I, BWV 851.1 Det lader til, at Mehldau har en særlig affinitet til præludier, da der kun er to fugaer på det første album og kun én på det andet. Måske relaterer denne præference sig til det tyske ord “präludieren”, som kan forstås som en form for improvisation.
Filosofisk set kunne “Efter Bach” også reflektere over det, der følger efter Bach, idet han betragtede hans musik som måske oprindelsen til vestlig klassisk musik. Det rejser spørgsmålet om, hvorfor vi – inklusiv mig selv – hele tiden vender tilbage til Bach. Jeg spekulerer nogle gange på, om vores ærbødighed for Bach til dels kan være resultatet af kulturel og musikalsk propaganda, især gennem det sidste århundrede. Ville tingene være anderledes, hvis historien havde begunstiget en anden komponist? Men så lytter jeg til Bachs musik igen, og det føles simpelthen… rigtigt.
Når jeg dykker dybere ned i albummet, vil jeg gerne fokusere på slutningen af After Bach II, især Mehldaus variationer over Goldberg-temaet. I albummets hæfte skriver Mehldau:
Med Variationer over Bachs Goldberg-tema holder jeg mig til Bachs egen ‘ramme’ – den harmoniske og formelle struktur, han introducerer i den berømte åbningsaria – i mine egne improviserede variationer. Bachs stel er så stærk i sig selv, uafhængig af den endeløse opfindelse, han fandt i sine egne variationer. Måske kan mit bidrag fejre formalisten Bach, som får forholdsvis mindre opmærksomhed end harmonisten/melodien Bach.2
Mehldaus syn på Bach som formalist er spændende. Den fremhæver, hvad man kan opnå, når man arbejder inden for en solid struktur, og den hylder Bach som undersøger af musikalske muligheder. Jeg tænker ofte på Bach som en slags musikalsk opdagelsesrejsende, der tester grænserne ved bevidst at pålægge sig selv begrænsninger, hvad enten det er harmonisk eller formelt.
I disse seks variationer kan du tydeligt høre den harmoniske struktur, som Bach har etableret i det indledende Aria-lignende stykke. Mehldaus musikalske rejse tager dig med på en kreativ rutsjebane, fra den meditative Aria-agtige til den hektiske Variation VI, Finale. Mehldau udtænkte ideen om at improvisere over Goldberg-temaet efter at have modtaget en invitation til at opføre de originale Goldberg-variationer på den schweiziske Verbier Festival, som han afslog til fordel for en improviseret version, som han nævner i liner-noterne.
Lad os se nærmere på disse seks eller syv variationer. Aria-lignende bibeholder den originale ånd i temaet og introducerer nogle subtile musikalske gnister fra Bachs værk. Variation I og II, i mol og 5/8 takt, er mere legende, med nogle dejlige melodiske ideer i midten. De to variationer er også undertekstet “a” og “b”, hvilket får mig til at spekulere på, om Variation II måske er den formelle anden del af Variation I, givet deres lignende legende og sprællende karakter. Variation III, i dur og 7/4 takt, fortsætter denne legende, glædelige atmosfære, med ekkoer af det originale tema, der dukker op her og der. Denne glædelige improvisation sætter scenen for noget nyt.
Variation IV, Breakbeat introducerer seje rytmiske mønstre, læner sig ind i jazzen, mens de nikker tilbage til det originale tema. Når man lytter til dette stykke, føles det som om Johann (Sebastian Bach) forvandler sig til John, som til gengæld bliver Brads bror. Denne transformation bliver endnu mere tydelig i Variation V, Jazz og Variation VI, Finale, hvor improvisationen bliver vildt kreativ og skubber det simple originale tema til dets grænser. Jeg tror, at JSB, den store improvisator, ville have godkendt. JSB godkendt!
Men lad os vende tilbage til begyndelsen. Det første After Bach-album fra 2018 er bygget op omkring et Bach-præludium efterfulgt af en musikalsk refleksion fra Mehldau, indrammet af åbningsstykket Before Bach: Benediction og dets afsluttende modstykke Prayer for Healing. Åbningsstykket er beskrevet i detaljer af den amerikanske komponist og pianist Timo Andres i hans liner-noter til albummet:
Albummets prolog, Before Bach: Benediction, begynder uudsletteligt, og dens faldende femte minder om det samme interval, som åbner Bachs Art of the Fugue. Men lige fra starten vandrer Mehldaus emne gennem frækt fjerne harmonier – man indser hurtigt, at denne fuga ikke vil overholde Bachs regler. Udviklingen begynder med det samme, rullende trillinger skubber ubønhørligt højere, den faldende femtedel lyder fra alle klaverets registre. Rytmerne øges i hastighed og kompleksitet, trillingerne bliver til 16. toner og til sidst svimlende 16. node-tripletter, der stiger op på klaviaturet, indtil de bogstaveligt talt løber tør for plads. Stykket slutter i den eftertænksomme tilstand, det begynder, dets harmonier stadig urolige, og stikker endelig landingen fast med et sidste øjebliks sving til D-dur.”
Jeg har citeret Andres længe, fordi jeg mener, at denne beskrivelse er afgørende for at forstå albummets musikalske og filosofiske intentioner. Ligesom Johann Sebastian Bach, den anerkendte fugamester, udforskede potentialet i en fugas hovedtema, indfanger Mehldau ånden i temaet fra Bachs Fugakunst og transformerer det til noget nutidigt og dybt personligt. Det behøver ikke at være i overensstemmelse med Bachs regler; det er en kreativ udvikling, der i sidste ende kredser tilbage til sin oprindelse. Hvilket kraftfuldt musikalsk og kreativt statement, især for et album centreret om Johann Sebastian Bach! Det er imponerende!
Efter denne prolog går vi videre til det første sæt af to stykker: Præludium nr. 3 i C#-dur, WTC I, BWV 848 og dets reflekterende Rondo. I Rondo giver Mehldaus “synkopering og omstøbning af den indledende 3/8 takt, efterfulgt af en kort 20/16, indtryk af fortrolighed, mens han hurtigt svinger væk fra Bachs territorium.”
Et andet højdepunkt på albummet er sættet med præludium og fuga nr. 12 i f-mol, WTC I, BWV 857, og dets meditative refleksion Dream. Her “løsner Mehldau os fuldstændigt og lader den intenst kromatiske bevægelse af Bachs f-mol fuga drive ind i ukendt territorium. Hvælvede arpeggioer overtager klaviaturets rækkevidde og kurrer ubønhørligt gennem harmonier, efterhånden som Bachs emne bærer dem med.”5 I Dream bruger Mehldau fuga-temaet subtilt som udgangspunkt, snarere end præludiets idé, og antyder en slags musikalsk afstamning – et stykke af Johann Sebastian Bach, der udvikler sig gennem Brad Mehldaus musikalitet.
Bøn om helbredelse tjener som kontrapunkt og en anden “eftertanke”, som Timo Andres påpeger. Denne meditation over akkordforløb forstærker ideen om, at albummets stykker ikke blev udvalgt tilfældigt. Det er et meget konceptuelt album, der inviterer lyttere til at engagere sig i deres egne eftertanker om musikken af disse to store musikere.
Begge optagelser er i øjeblikket tilgængelige på andre plader.
Sporingsliste:
Efter Bach (2018)
1.Før Bach: Benediction 05:27 (B. Mehldau) | 2. Præludium nr. 3 i C#-dur fra The Well-Tempered Clavier Book I, BWV 848 01:21 (JS Bach) | 3. Efter Bach: Rondo 08:21 (B. Mehldau) | 4. Præludium nr. 1 i C-dur fra The Well- Tempered Clavier Book II, BWV 870 02:36 (JS Bach) | 5. Efter Bach: Pastorale 03:46 (B. Mehldau) | 6. Præludium nr. 10 i e-mol fra The Well- Tempered Clavier Book I, BWV 855 02:16 (JS Bach) | 7. Efter Bach: Flux 05:06 (B. Mehldau) | 8. Præludium og fuga nr. 12 i f-mol fra The Well- Tempered Clavier Book I, BWV 857 06:10 (JS Bach) | 9. Efter Bach: Drøm 07: 50 (B. Mehldau) | 10. Fuge nr. 16 i g-mol fra The Well- Tempered Clavier Book II, BWV 885 03:04 (JS Bach) | 11. Efter Bach: Ostinato 12:20 (B. Mehldau) | 12. Bøn om helbredelse 11:06 (B. Mehldau)
Albumkreditter:
Al musik af Brad Mehldau og Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Produceret af Brad Mehldau, klaver
Indspillet, mixet og masteret af Tom Lazarus
Optaget 18.- 20. april 2017 i Mechanics Hall, Worcester, MA Yderligere mixing af Brain Montgomery
Udgivelsesdato: 9. marts 2018
Format: CD | Digital download | Streaming
Etiket: ingen sådanne plader.
Efter Bach II (2024)
1.Optakt til præludium 01:22 (B. Mehldau) | 2. Præludium nr. 9 i E-dur fra The Well- Tempered Clavier Book I, BWV 854 01:48 (JS Bach) | 3. Præludium nr. 6 i d-mol fra The Well Tempered Clavier Book I, BWV 851 01:18 (JS Bach) | 4. Efter Bach: Toccata 14:42 (B. Mehldau) |5. Partita for keyboard nr. 4 i D-dur, BWV 828: II. Allemande 08:11 (JS Bach) | 6. Efter Bach: Cavatina 05:16 (B. Mehldau) | 7. Præludium nr. 20 i a-mol fra The Well- Tempered Clavier Book I, BWV 865 01:07 (JS Bach) | 8. Mellem Bach 06:05 (B. Mehldau) | 9. Fuge nr. 20 i a-mol fra The Well- Tempered Clavier Book I, BWV 865 03:55 (JS Bach) | 10 Intermezzo 01:26 (B. Mehldau) | Variationer over Bachs Goldberg-tema: 11. Aria-like 03:39 (B. Mehldau) | 12. Variation I, Minor 5/8 a 02:12 (B. Mehldau) | 13. Variation II, Minor 5/8 b 01:10 (B. Mehldau) | 14. Variation III, Major 7/4 02:31 (B.Mehldau) | 15. Variation IV, Breakbeat 01:40 (B.Mehldau) | 16. Variation V, Jazz 02:03 (B. Mehldau) | 17. Variation VI, Finale 01:25 (B.Mehldau) | 18. Præludium nr. 7 i Es-dur fra The Well- Tempered Clavier Book I, BWV 852 03: 59 (JS Bach) | 19. Postlude 02:16 (B.Mehldau)
Albumkreditter:
Al musik af Brad Mehldau og Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Produktionskoordinator: Tom Korkidis
Konstrueret, mixet og masteret af Tom Lazarus
Optaget 18.- 20. april 2017 og 21. juni 2023 i Mechanics Hall, Worcester, MA
Yderligere blanding af Brian Montgomery
Udgivelsesdato: 10. maj 2024
Format: CD | Digital download | Streaming
Etiket: ingen sådanne plader.
Dette interview er omtalt i efteråret 2024-udgaven af Jazz In Europe Magazine. Dette nummer byder på et rigt tapet af jazzindhold til både entusiaster og professionelle. Denne udgave indeholder dybdegående interviews med bemærkelsesværdige kunstnere som det britiske band Empirical og Brad Mehldau. Læsere vil finde indsigtsfulde stykker om håndværket at indspille jazz med Daniel Dettwiler og udforskning af jazzscenerne i Budapest og Sverige gennem samtaler med kunstnere som Veronika Harcsa, Bálint Gyémánt og Claire Martin.
Magasinet indeholder også et særligt “Vinyl Corner”-segment med Pierre Wittig, en lydtekniker med speciale i højkvalitets forstærkerrestaurering. Derudover kan læsere nyde albumanmeldelser, en tankevækkende leder om jazzens reaktion på virksomhedernes konsolidering i musikindustrien og et indslag om Cyrille Aimée og finde musikalsk inspiration i Costa Rica.
