“Nebraska” er uden tvivl et af de mest markante albums i rockens historie. Udgivet i 1982, er det et album, der adskiller sig markant fra Bruce Springsteens ellers energiske rockproduktioner. Optaget i en lille, privat indstilling på en simpel Tascam fire-spors optager i hans hjem, fangede Springsteen en rå, næsten dokumentarisk lyd, der indfanger en æra i krise. Nu, mere end 40 år efter dets udgivelse, er en dokumentar ved navn “Deliver Me from Nowhere” på vej, der lover at give et dybere indblik i skabelsen af dette legendariske album.
Skabelsen af et kultalbum
I en tid, hvor Springsteen var kendt for hans store rock-epos og den enorme succes med E Street Band, valgte han at tage en dramatisk drejning med Nebraska. De oprindelige optagelser, som var tænkt som demoer til et bandalbum, blev hurtigt til det, vi i dag kender som Nebraska – et album uden de store produktionseffekter, men fyldt med intensitet og dybde. Springsteen indspillede det alene, og musikken bød på en usædvanlig fortælling om kriminelle, samfundets udstødte og den skuffelse, som mange følte i 1980’ernes Amerika under Reagan-administrationen.
En dokumentar der dykker ned i processen
Filmen Deliver Me from Nowhere, som udkommer den 24. oktober 2025, skal give et unikt indblik i den kreative proces bag Nebraska. Filmen er instrueret af Scott Cooper, som er kendt for sine tidligere film som Crazy Heart og Black Mass. Jeremy Allen White, der blev valgt af Springsteen selv, vil spille rollen som den unge musiker, hvilket er et valg, Springsteen selv har godkendt efter at have set hans præstation i tv-serien The Bear.
Andre vigtige roller spilles af Jeremy Strong, som skal portrættere Springsteens manager Jon Landau, Paul Walter Hauser som lydteknikeren Mike Batlan og Stephen Graham som Springsteens far. Det er en imponerende rollebesætning, som lover at bringe denne afgørende tid i Springsteens liv til live.
En musikalsk revolution i 80’erne
Nebraska kom på et tidspunkt, hvor musikindustrien var i opbrud. Synthesizere og kliniske produktioner var i fokus, og de fleste rockbands søgte efter den perfekte lyd til at matche 80’ernes teknologiske udvikling. Springsteen valgte dog at optage Nebraska på en lo-fi, uforfalsket måde, der lød som et field recording fra 1940’erne. Sange som Atlantic City, Highway Patrolman og Reason to Believe viste en helt anden side af Springsteen, hvor han beskrev en verden præget af håbløshed, men med en glødende menneskelighed og integritet.
I en tid, hvor de fleste bands var fokuseret på kortere, mere kommercielle sange, udfordrede Springsteen normerne med lange, narrative sange. Dette var en tidlig indikation på, at han ikke ville lade sig begrænse af musikindustriens forventninger, men i stedet bruge sin stemme til at fortælle dybere, mere personlige historier.
En uforglemmelig arv
Nebraska har haft en langvarig indflydelse, ikke kun på rock, men på musik generelt. Mange kunstnere, herunder PJ Harvey, Nick Cave og nyere talenter som Jason Isbell og Phoebe Bridgers, har peget på Nebraska som en stor inspiration, der viser, at en mainstream artist kan tage store kunstneriske risici uden at miste sin integritet.
I dag bliver Nebraska anerkendt som et af de vigtigste albums i rockens historie, ved siden af album som Bob Dylan’s Blood on the Tracks og Neil Young’s Harvest. Det var et album, der trak sig væk fra de store koncertpladser og i stedet blev en stille, men kraftfuld beretning om menneskelig erfaring og samfundets dybder.
Ikke en klassisk biografi
Deliver Me from Nowhere er ikke bare endnu en biografisk film om en berømt musiker. Scott Cooper har valgt at fokusere på den kreative proces bag Nebraska snarere end at skabe en glorificeret fortælling om Springsteens liv. Filmen dykker ned i de personlige og kreative udfordringer, Springsteen stod overfor, som hans forhold til hans far, hans tvivl om sin musikalske karriere og de politiske og sociale klimaer, han oplevede.
Filmen vil derfor ikke blot berette om en musikalsk rejse, men også om den personlige udvikling og de kritiske øjeblikke, der førte til et album, der ikke kun definerede en artist, men også blev et kulturelt vidnesbyrd om en tid i historie.
