Jeg har lyttet til en masse plader på det seneste, der ligger godt uden for enhver streng definition af jazz, og jeg har flere af disse, der kommer til anmeldelse i de kommende uger. Meeting of the Four, det nye album fra Rhode Island-kvartetten Evening Sky, er det første af dem – og et godt sted at starte.
Rhode Island-kvartetten beskriver sig selv som en jazz- og rootsgruppe, og jeg tror, det er omtrent så præcist, som det bliver. De fires mødeder udkommer denne fredag (26. juni), er et album, der bevæger sig frit mellem reggae, soul-jazz, funk, americana og noget mere filmisk og sværere at nævne – og det gør det uden noget af den selvbevidsthed, der har en tendens til at få genrekrydsende plader til at føle, at de prøver for meget.
Lyden er i høj grad defineret af kombinationen af pedal steel (Chris Brooks) og guitar (Gino Rosati), hvor trommeslager og producer Eric Hastings tilføjer Hammond orgel og synth overdubs, der uddyber paletten betydeligt. Bassist Joe Potenza forankrer det hele med en stille autoritet. Brooks’ pedal steel er albummets karakteristiske stemme. Det er ikke et instrument, man ofte støder på i en jazzsammenhæng, og den uvanthed er en del af det, der gør, at det fungerer så godt her – det bringer noget helt anderledes til ensemblelyden uden nogensinde at føles som en nyhed eller en gimmick.
Dette er ikke et album, der annoncerer sig selv med det samme. Den har brug for tålmodighed og en anden eller tredje lytning, der gradvist afslører dens logik og charme. Åbningsnummeret, “For Ernest” – et nik til den jamaicanske guitarlegende Ernest Ranglin – slår tonen an med et reggae-bøjet groove, der ikke helt burde fungere i denne sammenhæng, men absolut gør. “Coffee Monster” og “Ballz Out” bringer en stærk funk-energi, mens “Blue Leisure Suit” kanaliserer en lidt off-kilter 1960’er soul-jazz-følelse, som jeg oplevede at vende tilbage til mere end én gang.
Jeg er blevet mere og mere tiltrukket af albums, der ligger uden for en streng definition af jazz – dels fordi jeg efter 40 år i denne branche er mere og mere mistænksom over for strenge definitioner, og dels fordi plader som denne minder dig om, at amerikansk rootsmusik i alle dens former og jazzimprovisation altid har været i samtale med hinanden. De fires møde er et naturligt udtryk for det forhold.
I en æra, hvor algoritmer bestemmer, hvad de fleste lyttere skal høre næste gang – styrer dem tilbage mod det, de allerede ved, indsnævrer feltet med hvert klik – plader har denne eklektiske tendens til at falde igennem hullerne. Det ville være en skam i dette tilfælde. Hvis du er en engageret jazzpurist, der leder efter noget, der forbliver tæt på traditionen, er dette sandsynligvis ikke dit første stop. Men hvis du har appetit på americana i dens bredere forstand og et åbent sind om, hvor jazzen slutter og noget andet begynder, De fires møde er din tid værd.
Sporliste:
1. For Ernest | 2. Dårlige valg | 3. Mystisk Wisteria | 4. Kaffemonster | 5. Ballz Out | 6. Fremragende spørgsmål | 7. Wanskuckin’ | 9. Blå Fritidsdragt | 10. Søndag Eftermiddag
Opstilling:
Chris Brooks, ppedal steel guitar | Joe Potenza, bas | Gino Rosati, guitar | Eric Hastings, trommer, percussion, Hammond orgel og Moog.
Udgivelsesdato: 26. juni 2026
Format: CD | LP | Streaming
Mærke: Selvfrigivelse
Ny udgivelse af Spotify-playliste
Playlisten Jazz In Europe New Release indeholder numre fra de nye udgivelser på Jazz In Europe. Denne playliste, der opdateres ugentligt, er det perfekte sted at opdage ny musik fra de førende jazzmusikere på scenen. Vi håber, du nyder dette udvalg.
Den bedste måde at holde sig ajour med alle de seneste udgivelser er at følge playlisten på Spotify.
Bare klik på knappen nedenfor.
