En musiker af Gary Bartz’ statur behøver ikke at jagte relevans – den følger ham. Men hvad sker der, når en jazzlegende gennem mere end fem årtier træder ind i en helt ny lydverden og bare spiller? På Hvor floder mødesudgivet på Brownswood Recordings den 19. juni 2026, er svaret noget ganske særligt: et album, der er æterisk, dybt søgende og fuldstændig originalt.
Baghistorien betyder noget her. Rødderne til dette samarbejde strækker sig tilbage til 2019, hvor Gilles Peterson inviterede London-trommeslageren og -produceren Jake Long til at samle et ensemble for at bakke Bartz op på den indledende We Out Here-festival og efterfølgende i Royal Festival Hall. Kemien var øjeblikkelig. En direkte-til-disk-session fulgte i Haarlem for Night Dreamer Records – Bartz sammen med Longs daværende band Maisha – og den indspilning fangede noget råt og instinktivt. Men Hvor floder mødes går videre. Dette er en fuldt realiseret studieplade bygget op omkring Your Brother’s Keeper, Longs nye kollektiv, og resultaterne er ekstraordinære.
Jeg vil gerne være klar over, hvad dette album er, og hvad det ikke er. Det er ikke Gary Bartz som gæstesolist, der svæver over et backingband. Dette er en ægte ensembleplade – hver del tæller, hver stemme er integreret. Kollektivet byder på Ali MacSween på klaver, synthesizere og modulær FX, Axel Kaner-Lidstrom på trompet, Twm Dylan på kontrabas, Tim Doyle på percussion, Chelsea Carmichael på tenorsaxofon og Long selv på trommer. Sammen skaber de noget, der både føles dybt forankret i jazztraditionen og ægte nuets.
Albummets dominerende karakter er æterisk – og det mener jeg som stor ros. Lange, vedvarende lydbilleder åbner sig over meget af pladen, harmonisk konsonant, men ikke i nogen konventionel diatonisk forstand. Der er plads her, og rigtigt mod i det rum. Tilgangen til subtilt at behandle Bartz’ altsaxofon live gennem modulære synths, med yderligere teksturer formet i post-produktion, er ikke en gimmick. Det skaber et nyt lydmiljø omkring en af jazzens mest markante stemmer, og Bartz bebor det, som om han altid har boet der.
Åbner “Cauldron” laver hensigtserklæringen med det samme. Bartz annoncerer sig selv fra første takt, og bandet træder ind med en overbevisende rytme drevet af bas, trommer og percussion, mens MacSweens keyboards bygger det harmoniske rum, som hornene kan bevæge sig igennem. Den gør præcis, hvad et åbningsnummer skal: det fortæller dig præcis, hvilken slags rejse denne plade vil tage dig med på.
“Ground Loop” følger med en langsom, hypnotisk otte-følelse, hornene bærer en spøgende melodi, før Kaner-Lidstrom leverer en trompetsolo af ægte autoritet. Reverb- og ekkoeffekterne her er ikke dekorative – de er strukturelle og bygger det rum, musikken bebor. “Eclipse” tager albummets mest meditative drejning: stort set bygget over en enkelt basdrone med lag af lydeffekter, er den filmisk og dybt stille, indtil en mørkere understrøm af presserende karakter gradvist dukker op. Det er et af de mest atmosfæriske numre, jeg har hørt på en jazzplade i år.
“Solar Flare” skifter stemningen med en trommeintroduktion, der udvikler sig til en stærk sequencer-drevet fornemmelse, mens “Locris” er pladens mest rytmisk selvhævdende øjeblik – et væsentligt temposkift, med stærk skrivning til hornene og Bartz, der leverer en af sine mest kraftfulde soloer over en fastlåst rytmesektion. MacSweens lagdelte tangenter og klaver her er særligt fine, og tilføjer teksturlig dybde til det, der for mig er albummets højdepunkt. “Petrichor” byder på et mere frit struktureret mellemspil, før “Mantra” lukker pladen med Bartz helt foran og i midten – et stærkt, afgørende statement, der trækker trådene i albummet sammen.
Det, Jake Long har bygget med Your Brother’s Keeper, er noget stille og roligt ambitiøst: et kollektiv bygget op omkring åbenhed, tillid og kollektiv improvisation, indrammet specifikt omkring det, der opstår, når en kunstner af Bartz’ slægt placeres i en helt ny lydverden. Albummet fortsætter den modale tradition fra 1960’er og 70’er jazz, mens man ser fremad uden selvbevidsthed. Det er en virkelig svær balance at finde, og de finder den hele vejen igennem.
Jeg kan ikke anbefale dette stærkt nok. Hvor floder mødes er netop det – en keeper. Opsøg det.
Opstilling: Gary Bartz, altsaxofon | Ali MacSween, klaver, synthesizere og modulær FX | Axel Kaner-Lidstrøm, trompet | Twm Dylan, kontrabas | Tim Doyle, percussion | Chelsea Carmichael, tenorsaxofon | Jake Long, trommer
Spor: 1. Kedel | 2. Jordløkke | 3. Formørkelse | 4. Soludbrud | 5. Locris | 6. Petrichor | 7. Mantra
Udgivelsesdato: 19. juni 2026
Format: CD | LP | Streaming
Mærke: Brownswood-optagelser
Ny udgivelse af Spotify-playliste
Playlisten Jazz In Europe New Release indeholder numre fra de nye udgivelser på Jazz In Europe. Denne playliste, der opdateres ugentligt, er det perfekte sted at opdage ny musik fra de førende jazzmusikere på scenen. Vi håber, du nyder dette udvalg.
Den bedste måde at holde sig ajour med alle de seneste udgivelser er at følge playlisten på Spotify.
Bare klik på knappen nedenfor.
