Den franske bassist og komponist Théo Girards projekt Mobke repræsenterer en transatlantisk kvartet samlet med et klart kunstnerisk formål: at skabe musik, der er forankret i den dybe jazztradition i New York City, mens de reflekterer dristige moderne tilgange og kulturel mangfoldighed. Efter at have brugt formativ tid nedsænket i New York Jazz -scenen, så Girard en gruppe, der kunne ære denne arv, mens han smed nye kunstneriske stier. Baseret mellem Montreuil og Brooklyn – de symbolske poler bag bandets navn – fusionerer disse fire musikere forskellige baggrunde, men deler et enkelt fokus: kollektiv skabelse, der balancerer komponerede rammer med improvisationsfrihed.
Deltagelse i Girard på dobbelt bas er pianist Sophia Domancich, trommeslager Lesley Mok og Alto -saxofonisten Nick Lyons. Hvert medlem bringer en karakteristisk baggrund og stemme, der spænder fra Domancichs omfattende erfaring inden for både europæiske og amerikanske gratis jazzscener til Moks stigende fremtrædende rolle i avantgarde og tværfaglig lydkunst og Lyons ‘raffinerede Brooklyn-baserede improvisationsstil. Kvartetens dynamik er en af dyb lytning og følsom interaktion, hvor Girard leverer udfordrende kompositioner, der fungerer som launchpads til kollektiv efterforskning.
“La Rivière Coulera Sans Enground” er Mobkes debutalbum, udgivet digitalt og i en begrænset Collector’s Edition vinylformat, der skulle appellere til dedikerede jazzlyttere og audiofile. Albumtitlen (“Floden vil strømme ubesværet”) antyder straks både fluiditet og lethed, temaer reflekteret gennem hele musikken. Projektets tilgang er hverken en nostalgisk gengivelse af traditionel jazz eller en rent avantgarde-erklæring, men snarere en afbalanceret hybrid: eventyrlysten og efterforskende, men alligevel tilgængelig, melodisk og rodfæstet i rytmisk klarhed.
Girards oplevelse som komponist og kunstnerisk instruktør er tydelig i albumets sammenhæng. Hans tidligere arbejde med projekter som “30 år fra” og “Pensées Rotatives” demonstrerer hans forudsætning for lagdelte, nuancerede kompositioner, der kræver opmærksomme lytning, noget som Mobke fører frem med friske perspektiver. Albumets seks numre tilbyder en række stemninger og strukturer, fra meditativ minimalisme til dynamiske svingende riller, hvilket giver hver musiker plads til at bidrage fuldt ud og endnu intimt.
Albummet åbner med “La Chose”, et stykke defineret af dets stille og åbne atmosfære. Centreret på en enkelt bas ostinato, banens æteriske, meditative kvalitet sætter tonen til albumets rejse. Girards bas, der ligger til grund for, skaber en subtil, men stabil hjerteslag, når de andre instrumenter væver sig ind og ud omkring dette fundament. I skarp kontrast udfolder det andet spor “On Se Lève, på SE CASSE” med en gratis improvisation, der antyder en mere energisk og rytmisk retning. Dette spor skrider frem til en up-tempo swing-fornemmelse, understøttet af en bemærkelsesværdig demonstration af samspil. Pianisten Sophia Domancichs kompensning er især bemærkelsesværdig: hendes spillestedskoncepterende uafhængighed med responsiv akkompagnement og slører traditionelle roller i bandet. Hendes harmoniske valg tilføjer dimension og spænding, smukt ledsaget af Girards smidige baslinjer. Nick Lyons ‘Alto Sax flyder over med klarhed og formål, mens Lesley Moks nuancerede trommer giver både fremdrift og subtil struktur. Dette spor skiller sig ud som et højdepunkt for sin effektive kombination af frihed og sving.
Det tredje stykke, “Un Chemin Tortueux N’est Pas Forcément Plus Long,” tilbyder en opfindsom rytmisk tilgang. Åbning med en usædvanlig, langsom sving, der paradoksalt nok føles som en dobbelt-tids-puls, udfordrer sporet konventionelle jazzrytmer, mens den opretholder en rille, der er tilgængelig og engagerende. Domancichs klaver solo er et højdepunkt: fuld af lyrik og efterforskningsfrasering, det kortlægger det nye harmoniske territorium effektivt. Rytmesektionens præcision her er afgørende og afbalancerer den rytmiske tvetydighed med en stabil, men alligevel fleksibel rille.
Albumets titelspor, “La Rivière Coulera sans indsats,” tager et skift mod minimalisme og sonisk rum. Åbning med en udvidet solo -klaverafsnit sætter Domancich en kontemplativ, sparsom stemning, der tillader lytteren at fokusere på tonal subtilitet. Når Girards bas og Lyons ‘saxofon kommer ind – med basen, der anvender ARCO -teknikker – bliver atmosfæren mere teksturelt kompleks og stemningsfuld. Den bøjede bas resonerer med en call-in-the-mørk atmosfære og understreger lyd for dens følelsesmæssige og rumlige egenskaber snarere end melodisk indhold. Dette spor legemliggør temaet for ubesværet flow, omfavner stilhed og tilbageholdenhed.
“Plus Qu’une -indflydelse,” det næstsidste stykke, fortsætter med at udforske kvartetens ekstraordinære evne til at engagere sig i tæt lytning og responsiv interaktion. Alle medlemmer bidrager med improviserende ideer, der flettes sammen yndefuldt, blanding af sammensatte motiver og spontan skabelse. Effekten er en afbalanceret fusion af struktur og frihed, der aldrig føles tvunget.
Albummet lukker med “Improvisation”, en ægte gratis improvisation, der fanger kvartettets kollektive ånd. Dette spor afslører musikerne på deres mest spontane og empatiske, frit udforskende teksturer og sætninger uden forudfattelse. Det styrker, at selvom bandet respekterer form og komposition, er deres ultimative fokus på autentisk, live skabelse.
“La Rivière Coulera sans indsats” demonstrerer det kreative potentiale i jazzkvartettraditionen i hænderne på musikere, der både respekterer historien og ser frem. Dette album eksemplificerer en moderne tilgang, hvor kompositioner giver en ramme, men plads er tilbage til samspil og efterforskning. Mobke navigerer kanten mellem gratis jazzeksperimentering og tilgængelig melodi og rytme. Resultatet er et album, der inviterer opmærksomme, gentagen lytning uden at fremmedgør dem, der er mindre fortrolige med avantgarde-idiomer.
Optagelseskvaliteten er fremragende, især fremhæver Girards baslyd, som er varm og fremtrædende uden at overmontere ensemble -balancen. Forestillingerne overalt er opfindelige og velafbalancerede-aldrig foragtet eller tvunget. Sophia Domancichs klaver bidrager med harmonisk nuance og spontanitet, mens Lesley Moks nuancerede trommer kombinerer rytmisk subtilitet med strukturel rigdom. Nick Lyons ‘saxofon tilføjer en tydelig melodisk stemme markeret af tilbageholdenhed og melodisk opfindsomhed.
Afslutningsvis er Théo Girard & Mobkes “La Rivière Coulera Sans -indsats” en stærkt anbefalet udgivelse, en tankevækkende og levende udforskning af jazzs udviklende sprog gennem en transatlantisk linse. Det tilbyder både eventyrlystne øjeblikke og tilgængelig musikalitet og lover en givende lytteoplevelse for jazzfans, der leder efter friske perspektiver, der er forankret i traditionen, men ikke bange for at forgrene sig.
Dette album appellerer især til lyttere, der værdsætter moderne akustiske jazzensembler, der smelter sammen og improviserer problemfrit. Det markerer også et spændende nyt kapitel for Théo Girard som en bandleder og komponist, der fast etablerer Mobke som et projekt at se i de kommende år.
Line-up
Théo Girard – Double Bass | Sophia Domancich – Klaver | Nick Lyons – Alto -saxofon | Lesley Mok – trommer
Sporliste
La valgte – 04:23 | På Se Lève, på SE CASSE – 07:22 | Un Chemin tortueux n’est pas Forcément plus lang – 05:39 | La Rivière Coulera sans indsats – 07:38 | Plus Qu’une -indflydelse – 05:51 | Improvisation – 07:24
Slip detaljer
Udgivelsesdato: 19. september 2025
Format: Digital download | Collector’s Edition Vinyl LP
Etiket: diskobol
