Da Chvrches frontkvinde Lauren Mayberry annoncerede sin nye solo-satsning sidste år, var det klart, at der var nogle ting, hun havde brug for for at komme væk fra brystet. Efter et årti i front af den skotske synth-pop-trio havde sangerinden længe kæmpet med den kognitive dissonans ved at forsøge at være “en af drengene”, samtidig med at hun udtalte sig om branchens omsiggribende kvindehadskultur. “At være den eneste pige og den eneste kvinde i så mange bands var en meget ensom oplevelse meget af tiden,” fortalte hun for nylig til fans. “Jeg internaliserede mange ting, og det er mærkeligt at begynde at optrevle noget af det.”
Med ‘Vicious Creature’ forsøger Mayberry at give mening om alle de ting, hun “ikke kunne eller ville skrive i bandet”, som hun delte med Musicon. Inden for det trygge rum opdager hun et spektrum af tidligere uudforskede følelser med frie tøjler til at spille uden for grænserne for Chvrches’ elektroniske lydlandskaber.
En flammende understrøm river straks i det nye materiale med anthemisk åbner ‘Something In The Air’, et ophidsende råb om fornuft, efter at en unavngiven, men “temmelig ikonisk” britisk musiker udstødte konspirationsteorier i hendes selskab. Tingene tager en retro-u-vending med den kitschede ‘Crocodile Tears’, en funky New Romantic-gældet bop, der leverer lækre zingers som: “Måske er jeg en skurk, men jeg synes, det er ret spændende, når man græder.” Det angribende ‘Mantra’ finder også Mayberry glad i albummets skyggefulde hjørner, hendes skæve gentagelse af “Jeg vil, jeg vil, jeg vil have det” totalt absorberende i sit trance-agtige refræn.
Teatret fortsætter på den knytnævepumpende ‘Punch Drunk’ og pommes frites ‘Change Shapes’, selvom deres respektive zigzaggende baslinjer føles lidt for minder om en vagt slutningen af 2010’ernes girl power pop-indfald. Oprøret grrrl-ruckus fra ‘Sorry, Etc’ og solrige radiobeats fra ‘Sunday Best’ vakler også lidt her, en øvelse i at genoplive velkendte påvirkninger, mens de mangler en moderne kant.
Den ømme klaverballade ‘Are You Awake’ og den dybt sårbare ‘Oh, Mother’ er de mest åbenlyse gearskift, der afslører det bløde centrum af en kunstner, hvis stemme sjældent når ned til en hvisken. Den udstillede soniske rækkevidde er bestemt en markant afvigelse fra Chvrches’ spændende 2021-album ‘Screen Violence’, den forskruede verden, men til tider kan det føles mere som et idéværksted end et dristig kunstnerisk statement.
Det lader til, at selv Mayberry blev overrumplet af disse blandede impulser, da hun var klar til at komme ud og svinge, og det kan lade tingene halte, når Chvrches altid har ladet sig frem. Men Mayberry er faktisk på sin egen vej til solopdagelse, og det giver masser af plads til at være spændt på, hvad der ligger på vejen forude, mens hun graver endnu dybere ned i sit soloartisteri.
Detaljer
- Udgivelsesdato: 6. december 2024
- Pladeselskab: EMI
