Vi lever i en tid med skarer. Vores følelser i dag vipper fra glæde til rædsel til humor med et svirp med en undergangsfinger. Ligeledes er denne tids kunst begyndt at afspejle denne grænseløse mani. Se multiverstropen i biografen og popmusikkens omfavnelse af mørkere temaer og avantgarde-producere. Nyere kulturhistorie kunne endda ses som et våbenkapløb med øget følelsesmæssig kompleksitet; fra modernistisk oprigtighed til postmoderne skepsis til nutidige mangfoldigheder.
Disse slags oscillerende stemninger er noget, Clothesline From Hell (soloprojektet af Toronto-multiinstrumentalisten Adam LaFramboise) bruger med intuitiv aplomb. Den tilgængelige, men blidt komplekse musik, han kommer med på sit debutalbum ‘Slather On The Honey’, er på én gang afslappet, men ængstelig, velkommen og alligevel uhyggelig og ærlig, men alligevel bevogtet. Hans moniker afspejler dette. Taget fra et brutalt wrestling-træk giver det ingen hints overhovedet til de nuancerede stemninger, der er indeholdt indeni.
Albummets signaturpalet ser LaFramboises distinkte bløde bagerste vokal på toppen af komplekse lag af trommemaskinerytmer og blide akustiske guitarer, som ofte ligger et sted mellem folk og matematikrock. Imponerende nok lyder den resulterende blanding ofte meget anderledes end disse individuelle deskriptorer. LaFramboise gør et imponerende stykke arbejde med at omdanne disse ingredienser til noget, der både ligner hans særskilte opskrift, men som også sprænger med uventede smagsoplevelser.
I hans mere tilbagelænede øjeblikke vipper disse otte numre mellem psych-rock-opblussen, emo-udtryk og trip-hop-teksturer. Du kommer til at tænke på forskellige referencepunkter, såsom ‘Play Me, Annie’, der lyder som et mere high-def Unknown Mortal Orchestra; alle elegante guitaroktaver i samspil med øreorm-vokal. Så er der ‘Drug Of Choice’, hvis humørfyldte swagger er meget Nine Inch Nails-kodet. LaFramboises uafvigende musikalske betegnelser sikrer dog, at enhver digression stadig ligner hans kviksølvsyn.
Albummet skifter også nogle gange over i en særligt engagerende maksimalistisk mode. ‘On Ice’ er albummets fineste visning af dets skabers musikalske fantasi. Defineret af gentagne stød af forvrængning, der skærer gennem nummeret som en udskæringskniv, er den fyldt med de varemærke akustiske guitarer og mærkelige, hypnotiske rytmer. Dette gør det muligt for banen hurtigt at svinge mellem fredfyldt og foruroligende. ‘Whover You Are…’ lægger også slibende teksturer oven på disse karakteristiske blide fundamenter, denne gang spreder en lys synth eller guitar (det er med vilje svært at sige) melodi over nummeret som den farverige glasur på en sukkersød dessert.
Denne evne til at kollidere modstridende stemninger på tværs af korte øjeblikke er det, der giver ‘Slather On The Honey’ sin kant. Det er både et vidnesbyrd om LaFramboises evner, at han er i stand til at gøre dette, mens han stadig gør tilgængelig indie-pop (for at placere ham i en meget løs genre) og også til vores nuværende popkulturmiljø, som i stigende grad har det godt med værker af fascinerende, men alligevel fuldstændig intuitiv kompleksitet.
Detaljer
- Udgivelsesdato: 16. januar 2026
- Pladeselskab: 444 %
Indlægget Clothesline From Hell – ‘Slather On The Honey’ anmeldelse: en kortfattet samling af genre-vridende overraskelser dukkede først op på Innovative Music.
