Hair metal – også kaldet glam metal eller pop-metal – blev ofte associeret med halsbrækkende guitarsoloer, store frisurer og spektakulære sceneshows. Men midt i al den seksstrengede kaos var der én gruppe musikere, der holdt fundamentet på plads: bassisterne.
De valgte ofte en ”less is more”-tilgang. I arenaer med dårlig akustik og ekko var det netop den enkle bund, der fik sangene til at fungere – fra gulvet foran scenen til de billigste pladser på øverste række. Som Rudy Sarzo engang sagde: “Hvis jeg spiller mindre, kan jeg performe mere.” Og det var måske netop pointen i 80’ernes hårdtpumpede rockcirkus.
Her er en gennemgang af de fem største hair metal-bassister – og hvorfor de stadig står som ikoner i dag.
5. Juan Croucier (Ratt)
At holde styr på to guitarekvilibrister som Warren DeMartini og Robbin Crosby var ingen let opgave, men Juan Croucier gjorde det med stil. Efter en kort periode i Dokken slog han sig i 1982 sammen med Ratt og medvirkede på deres mest succesfulde udgivelser.
Hans spil var økonomisk, men effektivt. Lyt blot til “Round and Round”, hvor hans tunge grundtoner giver plads til guitarernes legesyge riffs. Ud over bassen leverede han også stærk korsang, hvilket gjorde ham til en uundværlig del af bandets lyd.
4. Rick Savage (Def Leppard)
Hos Def Leppard er Rick Savage manden, der sørger for, at melodierne aldrig falder fra hinanden. Hans basspil er så underspillet, at det til tider næsten forsvinder – men det er præcis pointen. Han holder det hele sammen side om side med trommeslager Rick Allen, mens guitaristerne får frit spil.
Savage er desuden en vigtig del af bandets karakteristiske korarrangementer, der giver sange som “Pour Some Sugar on Me” deres stadionvenlige væg af lyd. Og så er der naturligvis hans sceneoptræden – altid selvsikker, altid med håret perfekt til tiden.
3. James LoMenzo (White Lion, Megadeth m.fl.)
En god bassist mangler aldrig job, og James LoMenzo er beviset. Han slog igennem med White Lion i 80’erne, men gik senere videre til hårdere projekter med bl.a. Zakk Wylde, Slash og David Lee Roth.
I 2006 blev han en del af Megadeth, hvor hans virtuose spil især kan høres på “Washington Is Next!” fra albummet United Abominations. At Dave Mustaine valgte at bringe ham tilbage i 2021, siger alt om hans evner.
2. Rudy Sarzo (Quiet Riot, Ozzy Osbourne m.fl.)
Sarzo er på mange måder hair metal-genrens altmuligmand. Han startede i Quiet Riot, fulgte senere Randy Rhoads til Ozzy Osbournes band, og vendte derefter tilbage for at indspille det skelsættende album Metal Health.
Hans karriere tæller også samarbejder med Whitesnake, Dio og Queensrÿche. Det, der gør Sarzo særlig, er hans evne til at levere stabilitet bag enhver guitarist – og samtidig tage spotlightet, når det kræves.
1. Billy Sheehan (David Lee Roth, Mr. Big, Winery Dogs)
Hvis nogen kan kaldes hair metal-bassens konge, må det være Billy Sheehan. Han slog igennem med David Lee Roths band i 80’erne, hvor han matchede Steve Vai ton for ton i lynhurtige tapping-passager – noget få bassister turde kaste sig ud i.
Efterfølgende skabte han succes med Mr. Big og har siden været med i supergrupper som Winery Dogs og Sons of Apollo. Sheehan er ikke blot en bassist – han er en naturkraft på fire strenge, og hans navn er synonymt med virtuositet.
Hair metal-bassen i et større perspektiv
Mens guitaristerne jagtede hurtighed og teknik, sørgede bassisterne for, at musikken fik tyngde, groove og sceneenergi. De største kunne både levere det nødvendige fundament og samtidig bidrage til bandets udtryk – visuelt såvel som musikalsk.
I dag hyldes disse musikere ikke kun for deres tekniske evner, men også for deres evne til at læse tidens behov. Og det er måske derfor, at de fem navne stadig står som de ubestridte mestre af hair metal-bassen.
