I januar er Sunniva Lindgårds hjemby Oslo i gennemsnit under syv timers dagslys og minusgrader. Det er en passende rystende tid at udgive ‘Dreamer+’, hendes debutalbum som Sassy 009, der kommer næsten et årti efter hun debuterede under aliaset. Albummet er lavet over en fireårig periode og er defineret af dets sprøde, iskolde skum, som adskiller det fundamentalt fra meget af Lindgårds tidligere materiale.
Siden hendes to bandkammeraters afgang i 2019 – dog havde Sassy 009 været et “soloprojekt i en del år”, før de var et band – har Lindgård styret skibet på egen hånd, bevæbnet med æterisk alt-pop. Dunkende, tyggegummi-agtige synth-pulser blødte igennem fra debutsinglen ‘Pretty Baby’ (2017) til ‘Mystery Boy’ (2021). På mixtapet ‘Heart Ego’ fra 2021 hjalp sidstnævnte med at slå hende op som en, der måske deler dansegulvet med Biig Piig og Laurel i de kommende år.
‘Dreamer+’ forvrænger den fortælling og drejer bevidst væk fra ‘Heart Ego’s hunkydory-verden, som Lindgård forklarede i sin seneste Innovative Music interview til Omslaget. Det bedste eksempel er uden tvivl ‘Someone’, pladens hjertestoppende højdepunkt, som forbliver uimodståeligt dansedygtig, mens den holder spændingen på knivspidsen. Når vores vært træder ud af virkeligheden og ind i en drømmetilstand, er der en medfødt skrøbelighed, der karakteriserer rammerne for albummet.
Det, der er uklart, er, hvor godt Lindgård føler sig inde i denne drømmeverden. Hun overvejer, om hun vil “vandre i dette land for evigt / jagt det utænkelige” i ‘Enemy’. Inde i den foruroligende 80’er-stemning i ‘Mirrors’ virker hun fanget og “dræbende stilhed”ude af stand til at skjule sin følelsesløshed i ‘In The Snow’ og Blood Orange-samarbejdet ‘Tell Me’. I stedet for at præsentere klare beslutninger fremstår ‘Dreamer+’ mere som et fleksibelt rum, der giver musikeren mulighed for at bearbejde sine følelser.
Sådanne eksorcismer er næppe sømløse, hvilket kan forklare den mere grusomme muskel, som Lindgård spænder ordentligt for første gang på ‘Dreamer+’. ‘My Candle’ og ‘Enemy’ bringer let shoegaze og alt-rock overraskelser ind i ligningen. Den knitrende åbner ‘Butterflies’ kæmper for hårdt mod dets himmelske billedsprog og overkoger tekster som f.eks. “himlen er tæt nok på” med stemmeforvrængning og omdrejninger af en motorcykel. Selvom disse numre ikke føles helt malplacerede, kan de knibe mod albummets flydende karakter.
Den lappethed er den største mangel ved ‘Dreamer+’, der afbryder den fordybelse, som Lindgård kommanderer så forsigtigt i numre som ‘Dreamer’ og ‘Sleepwalker’s Pendulum’. Ikke desto mindre beviser pladen, at Lindgård er en kraft at regne med på alle fronter – som producer, sangskriver og vokalist. I stedet for at hvile på laurbærrene af hendes tidlige materiale, er den imaginære verden, hun bygger i ‘Dreamer+’, en rod i mod.
Detaljer
- Pladeselskab: Himlen-Sendt/PIAS
- Udgivelsesdato: 16. januar 2025
