Det er ikke ualmindeligt, at vi modtager adskillige anmodninger om at dække nye albumudgivelser. Historien bag Ohad Talmors seneste projekt, “Back to the Land”, der udgives på Intakt Records denne fredag, er dog særligt overbevisende. På trods af en år lang forsinkelse på grund af licensproblemer og nyhederne, der nåede os for sent til en omfattende gennemgang, følte vi, at denne udgivelse fortjente opmærksomhed. Den fascinerende baggrund for “Back to the Land” gør det til et projekt, der er svært at overskue, selvom vi ikke kan levere vores sædvanlige dybdegående dækning.
Med dette i tankerne er denne artikel ikke en typisk albumanmeldelse, men snarere et dybt dyk ned i den fascinerende historie bag skabelsen af ”Back to the Land” og dens unikke indhold. Som nævnt ovenfor modtager vi adskillige tilmeldinger til nye udgivelser, men når et projekt dukker op med en så spændende baggrund, at det kræver opmærksomhed. Talmors album falder helt ind i denne kategori og tilbyder ikke bare ny musik, men også et vindue ind i jazzhistorien. Projektets tilblivelse ligger i en bemærkelsesværdig opdagelse af uudgivne Ornette Coleman-kompositioner, som Talmor har vævet ind i et gobelin, der inkluderer originale værker, hyldest til jazzlegender og innovative fortolkninger. Dette stykke udforsker albummets idé, udfordringerne ved at bringe for længst tabt musik til live, og de forskellige musikalske elementer, der gør “Back to the Land” til en bemærkelsesværdig tilføjelse til landskabet.
Projektets begyndelse kan spores tilbage til en ekstraordinær opdagelse. Talmor, mens han gennemgik den personlige samling af sin afdøde mentor og faderfigur, Lee Konitz, faldt over tre DAT-bånd. Disse bånd indeholdt en musikalsk skatkammer: optagelser af prøver, der fandt sted på Ornette Colemans loft i maj 1998.
Optagelserne indeholdt Coleman og Konitz, sammen med Charlie Haden og Billy Higgins, der arbejdede på nye kompositioner af Coleman. Disse stykker blev forberedt til en kommende koncert på Umbria Jazz Festival. Talmor minder om den intime karakter af disse optagelser, som ikke bare fangede musikken, men også afslappede samtaler om forskellige emner, herunder siv og kvinder. Det, der gør denne opdagelse særlig vigtig, er materialets sjældenhed. Ifølge Talmor blev denne musik kun opført én gang på Umbria Jazz Festival og blev, så vidt han ved, aldrig spillet igen. Ingen af kompositionerne var blevet udgivet, hvilket gjorde dette fund til en sand perle for både jazzentusiaster og lærde.
Bevæbnet med disse optagelser påbegyndte Talmor den udfordrende opgave at transskribere ti ukendte og unavngivne Ornette Coleman-melodier. Han beskriver processen som svær, idet han bemærker den unikke måde, Coleman skrev musik på, og den flydende karakter af prøverne. “At transskribere den måde, Ornette skriver på, er svært,” forklarer Talmor, “fordi du er nødt til at gøre nogle antagelser. Disse var også et work-in-progress – Ornette prøvede dem, Lee spillede dem, men ikke nødvendigvis som Ornette hørte dem i starten, og det hele var meget flydende.”
På trods af disse udfordringer lykkedes det Talmor at skabe, hvad han betragter som trofaste transskriptioner. Da han begyndte at spille disse stykker med sin trio, med bassist Chris Tordini og trommeslager Eric McPherson, fik musikken et nyt liv.
Ohad Talmors tilgang til dette projekt er baseret på hans omfattende erfaring med komposition og arrangement. Hans karriere har været præget af en vilje til at krydse grænser mellem orkestermusik og forskellige former for jazz. Han har ledet adskillige ensembler, herunder Grand Ensemble, Mass Transformation Nonet og Newsreel Sextet. Talmor har også været involveret i trioprojekter med bemærkelsesværdige musikere som Miles Okazaki, Dan Weiss, Steve Swallow og Adam Nussbaum. Til “Back to the Land” forsøgte han at fremvise det nyopdagede Coleman-materiale i en række instrumentale indstillinger, alle forankret af kernetrioen Talmor, Tordini og McPherson.
Strukturen i “Back to the Land” var inspireret af et af Talmors tidlige LP-køb: Ornette Colemans dobbeltalbum “In All Languages” fra 1987. Dette album indeholdt den klassiske Coleman-kvartet på den ene plade og den elektriske Prime Time på den anden. Talmor brugte dette som en plan for sit eget dobbeltalbum. De første to sider af “Back to the Land” byder på Talmor og hans trio i forskellige akustiske konfigurationer. De får selskab af vibrafonisten Joel Ross og de roterende pianister David Virelles og Leo Genovese. Den anden LP har en mere elektronisk tilgang, selvom trioen og dens forskellige forstærkninger fortsat er fremtrædende. Trompetisterne Russ Johnson, Shane Endsley og Adam O’Farrill bidrager med yderligere improvisationslag.
Talmors tilgang til Coleman-kompositionerne handler ikke om at skabe definitive versioner. I stedet fortolker han og hans samarbejdspartnere temaerne gennem linsen af deres fælles spilleoplevelse. “Alle stykkerne på et tidspunkt spilles trio i deres reneste form,” forklarer Talmor, “i meget korte tre-minutters versioner, tema og variationer.”
Nogle stykker, som “Tune 4” og “Tune 1”, udforskes gennem flere variationer med forskellige ensemblekonfigurationer. Talmor tog også friheder med det originale materiale, nogle gange tilføjede han akkorder, hvor han hørte dem, eller genfortolkede melodier i elektroniske miljøer. Brugen af elektronik er et væsentligt aspekt af “Tilbage til landet.” Talmor, der har arbejdet med liveelektronik og lydbehandlinger i mange år, beskriver to typer elektroniske lyde på albummet. Den første kommer fra Leo Genovese’s brug af Moog og Sequential synthesizere på flere numre. Den anden involverer forbehandlede lyde, synths og samples udløst gennem Ableton under optagelsessessionerne.
Nogle numre, såsom “Astonishment” og “A Good Question”, har disse elektroniske elementer fremtrædende. Andre, som “Back to the Land”, “Accords for Four” og “Accords for Five”, gennemgik elektronisk postproduktion.
Mens Coleman-kompositionerne udgør kernen i albummet, hylder Talmor også andre jazzlegender. Trioen fremfører “New York”, hovedtemaet fra Colemans værk “Prime Design/Time Design” fra 1986 for strygekvartet og trommer. Denne fortolkning viser Talmors sonderende tenorsax-arbejde, Tordinis lyriske basspil og McPhersons subtile penselføring. To stykker af Dewey Redman, Talmors første lærer, er også inkluderet: “Dewey’s Tune” fra Old and New Dreams-repertoiret og “Mushi Mushi” fra Keith Jarretts amerikanske kvartetperiode. Talmor deler en personlig anekdote om Redman, der minder om en privat lektion i Genève, der havde en varig indvirkning på hans musikalske tilgang.
Indspilningen af ”Back to the Land” fandt sted i et miljø rigt med personlige forbindelser for Talmor. Klaveret, der blev brugt på albummet, er Lee Konitz’ gamle Steinway, som nu har til huse på SEEDS, et indiejazz-sted i Brooklyn, som også er Talmors hjem. “Det er denne organiske gestus af alt, der forbliver forbundet med min oplevelse,” reflekterer Talmor, “med mennesker, jeg føler mig meget tæt på, i mit hjemmemiljø på SEEDS. Den musik, vi spiller, har en historie nu – vi har efterlevet disse stykker i et stykke tid(1).
For Talmor repræsenterer “Back to the Land” det mest komplette udtryk for hans kunstnerskab til dato. Han ser det som en forsoning af dikotomien mellem hans roller som komponist og improvisator. “Dette album er den mest trofaste repræsentation af, hvem jeg er, og hvordan jeg spiller,” siger han. “Tilbage til landet er alt i ét – det er det mest komplette og trofaste billede af det, jeg laver.”
Albummet byder på en imponerende lineup af musikere. Ud over kernetrioen Talmor, Tordini og McPherson omfatter de udvidede ensembler Joel Ross på vibrafon, David Virelles og Leo Genovese på klaver og forskellige synthesizere, Shane Endsley og Russ Johnson på trompet og Denis Lee på yderligere basklarinet. Særlige gæster Grégoire Maret på mundharmonika og Adam O’Farrill på trompet optræder også.
“Back to the Land” er ikke kun et udstillingsvindue for Talmors evner som saxofonist og komponist, men også et udsagn om hans evne til at samle forskellige musikalske elementer og talentfulde samarbejdspartnere. Albummet står som et unikt bidrag til det aktuelle landskab, der bygger bro mellem historisk materiale og moderne fortolkninger, akustiske og elektroniske lyde, komposition og improvisation.
“Back to the Land”, der skal udgives den 27. september 2024 gennem Intakt Records. Mere information kan findes på Ohads hjemmeside.