I en lille landsby i Drôme står der et værksted, hvor duften af træ og lak fylder luften. Her bygger en mand guitarer, som ender i hænderne på både verdensstjerner og passionerede samlere.
Fra hobby til livsværk
Som ung begyndte Franck Cheval med at lave små træfigurer sammen med en ven i gymnasiet. Det førte til restaurering af møbler – og snart tog nysgerrigheden over. Helt uden formel uddannelse udviklede han sig til luthier, og i dag, som 67-årig, har han bygget mere end 800 guitarer gennem fire årtier. Hans kunder spænder fra ukendte amatører til navne som Johnny Hallyday, Diane Tell og Francis Cabrel. Denne sommer udgav han bogen Le Chemin du luthier, hvor han deler sin rejse, sine teknikker og de møder, musikken har bragt med sig.
Da Johnny Hallyday ønskede en sort guitar
Selvom kundelisten er imponerende, bryder Cheval sig ikke om at prale af sine forbindelser. Han husker dog tydeligt opgaven, da Johnny Hallyday bad ham om en guitar til sin store koncert på Champ-de-Mars i 2000. Kravet var enkelt – den skulle være sort. “Det var en lidt vag bestilling,” fortæller Cheval med et smil. Han præsenterede flere muligheder, og resultatet blev en sort jumbo med dobbelte slagplader. Efter koncertturnéen mødtes de kort i Paris, hvor Hallyday bad om en hvid version. Den blev dog aldrig til virkelighed – en lille ting, luthieren stadig fortryder.
Venskabet med Francis Cabrel
Historien med Francis Cabrel er en anden. De to lærte hinanden at kende i 1989, og siden har et varmt venskab udviklet sig. De deler den samme musikalske bagage, og samarbejdet er præget af gensidig respekt. Cabrel giver sjældent detaljerede anvisninger – han nævner blot stemningen eller genren, som da han sagde: “Det bliver et blues-album.” Resten overlader han trygt til Chevals øre og hænder.
Et træøje og en musikalsk hukommelse
For at skabe den rigtige lyd arbejder Cheval næsten som en vinmager, der vælger druer. Han lytter, sammenligner og bruger sin indre “bibliotek af toner” til at vælge den rette træsort. Træet henter han primært fra Jura-bjergene, og med øre for alt fra klassisk musik til jazz og folk – senest har han købt albums af Stromae og Bernard Lavilliers – søger han konstant inspiration.
Håndværk som et partitur
Produktionen er lille og eksklusiv: Omkring 20 guitarer om året, bygget i hånden sammen med hans trofaste assistent Lucie Dravigney, som har været ved hans side siden 1987. “Det er som at spille firehændigt klaver,” siger han om deres samarbejde. Til udsmykningen bidrager hans datter, uddannet fra kunstakademiet. Hun skaber dekorationer i træ, nacre og metal – som det indlagte portræt af Hallyday i sort ibenholt og perlemor.
For kendte – og for helt almindelige mennesker
Selvom store navne finder vej til hans værksted, udgør de fleste kunder privatpersoner og samlere. Nogle køber endda en guitar uden at kunne spille – blot for at eje et kunstværk. Hans instrumenter sendes til hele verden, især til de fransktalende lande. Prisen? Omkring 5.000–6.000 euro. “Det er ikke et uopnåeligt luksusprodukt,” forklarer han. Med sin 448 sider lange bog, fyldt med billeder af hans værker, ønsker han at inspirere flere musikelskere til at opsøge en luthier og opleve magien ved et håndbygget instrument.
Vil du have, at jeg også tilføjer et lille faktaboks-afsnit med praktiske tips til, hvordan man bedst vedligeholder en håndbygget guitar, så den holder i generationer?
