EXO har altid været albumkunstnere. Selv når et titelnummer dominerer samtalen, lever boybandets bedste værk i verdensopbygningen: sekvenseringen, stemningen, den rige vokal. Deres ottende studiealbum, ‘REVERXE’, fordobler den identitet, mens de afslører, hvad der sker, når planen ændres.
Med medlemmerne Baekhyun, Chen og Xiumin på sidelinjen midt i igangværende kontraktstridigheder med gruppens label, SM Entertainment, kommer ‘REVERXE’ mærkbart slankere. Med kun seks af bandets medlemmer – Suho, Chanyeol, DO, Kai, Sehun og den tilbagevendende Lay – der bidrager til pladen, er der færre stablede harmonier, mindre melodisk dæmpning og mere negativt rum end EXO er kendt for. På en måde afspejler det SM’s eget øjeblik af ustabilitet, hvilket får albummet til at føles formet lige så meget af fravær som af intentioner.
Den spænding mellem nærvær og fravær er bagt ind i albummets tempo. ‘REVERXE’ er frontlæsset med sine mest eksplosive ideer, og tønder ud af porten med ‘Crown’, en klassisk SM-stil spændingstur, der rikochetterer mellem rap, melodi og ren hastighed. Chanyeol og Sehun bytter punchy vers, mens omkvædet klatrer, forankret af DO og Suhos faste vokale fundament, før produktionen trækker alt tilbage i sin skumle understrøm.
Momentumet bygger kun på ‘Crazy’, som gemmer sit bedste træk til finalen. Efter broen skruer det op for tempoet og glider ind i dunkende techno, den slags sen-sang-eskalering, som EXO altid har udmærket sig ved. ‘Suffocate’ er dog albummets mest tilfredsstillende klip: danset og mørkt på den ‘Obsession’-æra måde, med en følelse af fremadgående bevægelse, der aldrig lader nummeret sidde stille. Her klikker vokalen på plads, og Kai sælger især krogen og læner sig ind i teksten (“kvæl mig nu”) med lige nok varme til at få det til at føles presserende i stedet for melodramatisk.
Den bagerste halvdel af ‘REVERXE’ er glattere, luftigere og mere afslappet, nogle gange til fordel og nogle gange til skade – og det er også her, Lays tilbagevenden føles mest naturlig. ‘Moonlight Shadows’ markerer omdrejningspunktet, et langsomt tempo, natligt R&B-nummer, der fungerer som albummets hængsel. Derfra flyder ‘Touch & Go’ forbi som en luftig langsom brænding, og ‘Back Pocket’ glider ind i et 90’er-skæftende groove med en funky baslinje. ‘Flatline’ er gruppens største venstresving, der lander som indiepoprock med et rent, blankt løft.
Når det er sagt, er albummets svagere øjeblikke dem, der spiller det enten for trendy eller for sikkert. ‘Back It Up’ flirter med støjende soniske konventioner på en måde, der ikke helt passer til EXOs styrker. ‘I’m Home’ er i mellemtiden, hvor albummets manglende fylde føles mest udtalt. Den har karakter af en klassisk EXO-vinterballade, men uden Baekhyun, Chen og Xiumins stemmer svulmer den aldrig helt op i den katarsis, du forventer.
Som et album præget af fravær, både i sin lineup og i den kreative infrastruktur omkring det, føles ‘REVERXE’ slankere af design, men aldrig vægtløs. Den omskriver ikke EXOs kanon, men dens bedste øjeblikke rammer med tilstrækkelig præcision til at minde dig om, hvad boybandet er i stand til – og det er stadig mere, end de fleste grupper klarer otte albums i.
Detaljer
- Pladeselskab: SM Underholdning
- Udgivelsesdato: 19. januar 2026
