Saxofonisten Nubya Garcia har repræsenteret de nye lyde og udseendet af Londons jazzscene i de sidste fem år. Og man kan vædde på, at hendes niche i scenen er nødt til at blive stadig mere populær på grund af dens funky reggae og dub-påvirkninger, som ikke er så almindelige i jazz.
Med udgivelsen af ”One Love”, tidligere i år, filmen om Bob Marleys liv, var der en stigning eller genoplivet bevidsthed om reggae. Efter Marleys død, i 1981, nåede reggae sit højeste niveau af popularitet for en magi og gennem 80’erne med jamaicanske Black Uhuru eller Steel Pulse. I Storbritannien med UB40, The Police og The Clash som reggae-influerede grupper var reggae en integreret del af æraens popmusik og var det indtil slutningen af årtiet med Soul II Soul.
Nubya Garcia (født 1991), som et af de mest fremtrædende navne på den moderne London-jazzscene, er et kærlighedsbarn af denne “reggae-generation”, opvokset i Nordlondon af caribiske forældre, og som et vidnesbyrd om denne forførende dansemusiks indflydelse på hendes ungdom og hendes egne musikalske kompositioner nu, er titelnummeret og et par andre af hendes andet album “The Source” (udgivet i 2020) blandt de vor tids bedste dub og funky-reggae-prægede jazznumre.
Nubya har skabt sin egen funky jazzlyd omkring dub, reggae og andre afro-caribiske påvirkninger til tre bemærkelsesværdige indspilninger, fra hendes debut-EP fra 2017, Nubya’s 5IVE, endnu en EP-udgivelse i 2018, When We Are, og hendes første fuldlængdealbum The Kilden er toppen.
Nubya udgav dog et nyt album i september, Odyssey, i en ny retning, der fungerede som en genfødsel af hende selv og hendes musik ved at inkludere numre med orkestrerede strygerearrangementer og ved at samarbejde med andre kvindelige vokalister, herunder Ritchie og Esperanza Spaulding, bassist og vokalist, en overordnet ypperstepræstinde af moderne amerikansk jazz. Med dette album træder Nubya i det væsentlige op til pladen som kunstner og sangskriver, og ikke blot en entertainer. Som vokalist, der synger sine egne tekster, fortæller hun sin historie forenet: “Din rejse er din, fuld af mange drejninger og drejninger …. Vi oplever så mange ting i denne livs odyssé…” synger hun på “Triumphance”, som er det sidste nummer på albummet, og en reggae-præget standout dertil.
Nubya studerede jazz i Storbritannien på Royal Academy of Music og på Berklee College of Music i Boston, hvor Esperanza Spalding på et tidspunkt var på fakultetet (indtil 2016), hvilket betyder, at mens Nubya havde mulighed for at studere en sommer der . Nubya afsluttede sine studier i Jazz Performance (2016) fra Trinity Laban Conservatoire of Music and Dance i London.
Så nu optræder Nubya Garcia med sine nye og gamle sange rundt om i verden, inklusive Australien, Japan og USA. Men hun får et par koncerter i Europa i november med sin kvartet, som byder på Lyle Barton (keyboard), Daniel Casimir (basguitar) og Sam Jones (trommer). Både Casimir og Jones er med på hendes sidste to albums, så det er i bund og grund hendes kerne.
Nubya Garcia og hendes kvartet vil være på spillestederne nedenfor i november.
Lørdag den 9. nov—Locomotiv Club, Bologna, Italien
søndag den 10. nov— Monk Club, Rom, Italien
Lørdag den 16. nov—Prague Sounds Festival (Lucerna Music Bar), Prag, Tjekkiet
Tony Ozuna er universitetslektor for School of Journalism, Media & Visual Arts ved Anglo-American University i Prag.
Udvalgt billede: Maurits van Hout.
