LCD Soundsystems James Murphy var i en kaffebar, da han hørte en sang fra Mermaid Chunkys dybt bizarre ‘VEST’ EP, hvilket fik ham til at signere Gloucestershire avant-pop-duoen til sit label DFA. Præsenteret med den potentielt karrierestartende godkendelse, kunne et nyt band blive tilgivet for at nedtone tingene. I stedet er Freya Tate og Moina Moins debutalbum ‘Slif Slaf Slof’ endnu mærkeligere: en forbløffende sjov, bramfri blanding af folk, house og psych-pop, som – trods al sin excentricitet – har ægte formål og hjerte.
‘Slif Slaf Slof’ centrerer sig om de surrealistiske, karakterdrevne tekster af Tate og Moin. På albummets højdepunkt ‘Chaperone’ trækker Moin – castet som en fraskilt lydbogsforfatter fra Deep South – foran et fyldt Wembley Stadium: “min barm udvider sig så meget, at jeg næsten ikke kan se jer alle ansigter.“Tates ledsagende chants (“rid på den pony, smæk den bytte”) har en spontan fornemmelse, som om hun knap har fuldført dem, før hun bryder ud i latter uden mikrofon. Gennem hele albummet spænder deres dobbeltvokal over melodisk sang, spoken word og gøen, David Byrne-agtig ad-libs.
Instrumentalt trækker albummet en grænse mellem forskellige opfattelser af ‘festmusik.’ Det euforiske åbningsnummer ‘Céilí’ har fået sit navn fra traditionelle skotske og irske folkedanser, der begynder med en simpel melodi på Moins blokfløjte. Mens melodien er loopet og lagdelt, forvandles ‘Céilí’ til en digital tidsalder fortolkning af tidlig ‘dancemusik’, sammen med de squelchende synths og mid-tempo beats, der dominerer albummet. Det er ret bevægende og en stærk gennemgang for ordens skyld: illustrerer, hvordan folk har følt den samme tiltrækning til at danse sammen siden umindelige tider.
Denne sammensmeltning af forskellige lyde i længere, flerfasede spor giver også ‘Slif Slaf Slof’ ægte følelsesmæssig dybde. Musikken, der ledsager historien om en danser, der rejser i tid og rum i ‘Tiny Gymnast’, ledes af et skælvende vedholdende orgel, pludselig legende i oompah-hovedverset, og derefter umuligt selvsikker med den sprudlende synth-groove-outro. Den kortlægger groft sagt danserens surrealistiske coming-of-age-historie, men peger også på den tristhed eller usikkerhed, der kan gemme sig bag albummets udadvendthed og teatralitet. Dette er også et album, hvor stemning og tone kan skrues på en skilling: ‘Nature Girl’s snigende agitation, med sin kolde, metalliske live-percussion, der sidder mærkeligt på de elektroniske beats, bliver pludselig opvarmet af Moins længselsfulde saxofon.
Når denne instrumentering er strippet tilbage for den rent acapella ‘Medieval’, føles nummeret lidt tabt. Der er den samme offbeat lyrik – “er du en pige med en kegle på hovedet?” – og sans for bevægelse takket være den pulserende, lagdelte vokal, men det føles fladt og eksponeret i forhold til deres inkorporering af disse folk-lyde i længere, mere dynamiske numre.
Det er dette, der får Mermaid Chunky til at føle sig særligt spændende: deres skarpe sans for, hvordan man bringer forskellige musikalske ideer sammen. Mens ‘Slif Slaf Slof’ stort set præsenterer sig selv som fjollet, excentrisk sjov, gør albummets kombination af innovation og følelser det værd at tage seriøst.
Detaljer
- Mærke: DFA Records
- Udgivelsesdato: 13. september 2024
