Quincy Jones, en tårnhøj skikkelse i musikindustrien, hvis indflydelse strakte sig over årtier og genrer, døde den 3. november 2024 i en alder af 91. Hans død markerer afslutningen på en æra inden for amerikansk musik og efterlader en arv, der rørte næsten alle facetter af underholdningsverdenen.
Født den 14. marts 1933 i Chicago, Illinois, begyndte Jones’ musikalske rejse i hans ungdom. I en alder af 10 flyttede han til Bremerton, Washington, hvor han begyndte at spille trompet og dannede et band med en ung Ray Charles. Denne tidlige oplevelse satte scenen for hans fremtid inden for jazz.
Jones’ formelle indtog i jazzverdenen kom i 1950’erne, da han sluttede sig til Lionel Hamptons band som trompetist og arrangør. Hans talent blev hurtigt tydeligt, og han fandt hurtigt ud af, at han arrangerede jazzkørere som Count Basie, Sarah Vaughan og Dinah Washington.
Gennem hele sin karriere forblev Jones dybt forbundet med sine jazzrødder. I slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne udgav han flere indflydelsesrige jazzalbums, herunder “This Is How I Feel About Jazz” (1956) og “The Birth of a Band” (1959). Disse optagelser viste hans innovative arrangementsevner og hans evne til at blande traditionelle jazzelementer med mere moderne lyde.
Jones’ arbejde inden for jazz strakte sig ud over hans egne indspilninger. Han var medvirkende til at bringe jazz til et bredere publikum gennem sit produktionsarbejde og samarbejder. En af hans mest betydningsfulde jazz-relaterede præstationer kom i 1991, da han overbeviste Miles Davis til at gense sit klassiske 1950’er-orkestersamarbejde med Gil Evans på Montreux Jazz Festival. Jones dirigerede orkestret til det, der ville blive Davis’ sidste koncert, hvilket resulterede i albummet “Miles & Quincy Live at Montreux”.
Et af Jones’ mest betydningsfulde bidrag til jazzen kom i 1966, da han arrangerede og dirigerede det skelsættende livealbum “Sinatra at the Sands.” Dette samarbejde med Frank Sinatra og Count Basie’s orkester blev en af de mest berømte live-optagelser i jazzhistorien.
Albummet blev indspillet over syv nætter i januar og februar 1966 på Sands Hotel and Casino i Las Vegas, og albummet fangede Sinatra på højden af hans kræfter, bakket op af Basies swingende orkester under Jones’ ekspertledelse(2). Jones’ arrangementer pustede nyt liv i Sinatra-klassikere som “Come Fly With Me”, “I’ve Got You Under My Skin” og “Fly Me to the Moon”.
Albummet viste Jones’ evne til at blande det sofistikerede fra bigbandjazz med intimiteten i Sinatras vokalstil. Hans arrangementer gav den perfekte baggrund for Sinatras stemme, hvilket gjorde det muligt for sangeren at levere nogle af de mest definitive versioner af hans signatursange.
“Sinatra at the Sands” var ikke kun Sinatras første live-album, men også en kritisk og kommerciel succes. Det er siden blevet certificeret guld og betragtes som en af de væsentlige optagelser i både Sinatras og Jones’ diskografier.
I sine senere år fokuserede Jones på at bevare og promovere jazz gennem digitale medier. I 2018 lancerede han QwestTV, ofte beskrevet som “Netflix of Jazz.” Denne streamingplatform var dedikeret til jazz- og jazz-inspirerede musikvideoer, koncerter og dokumentarfilm.
QwestTV blev et passionsprojekt for Jones, hvilket gav ham mulighed for at dele sin store viden og kærlighed til jazz med nye generationer. Platformen indeholdt et omfattende bibliotek af jazzoptrædener, interviews og undervisningsindhold, kurateret af Jones selv og et team af jazzeksperter.
Gennem QwestTV havde Jones til formål at gøre jazz mere tilgængelig for et globalt publikum, især yngre seere, som måske ellers ikke ville have været udsat for genren. Platformen viste både legendariske optrædener fra jazzstore og nye talenter, hvilket afspejlede Jones’ livslange engagement i at pleje nye kunstnere.
Jones’ bidrag til jazz og musik som helhed gav ham adskillige anerkendelser gennem hele hans karriere. Han vandt 28 Grammy Awards ud af 80 nomineringer og modtog Grammy Legend Award i 1992. I 2008 blev han udnævnt til en NEA Jazz Master, den højeste udmærkelse for en jazzmusiker i USA.
Quincy Jones’ indflydelse på jazzverdenen kan ikke overvurderes. Fra hans tidlige dage som trompetist og arrangør til hans senere rolle som producer og digital innovator hos QwestTV, rykkede Jones konsekvent grænserne for jazz, mens han respekterede dens traditioner.
Hans evne til at bygge bro mellem forskellige musikalske verdener gjorde ham til en unik figur inden for jazz. Jones bragte jazzsensibilitet til popproduktioner og introducerede poppublikum til jazz, hvilket skabte en krydsbestøvning, der berigede begge genrer(.
Efterhånden som nyheden om hans bortgang spredte sig, strømmede hyldester ind fra hele musikindustrien, hvor mange bemærkede hans rolle som mentor og inspiration for utallige musikere. Hans arv vil fortsætte med at påvirke jazz og populærmusik i de kommende generationer, især gennem initiativer som QwestTV, der har til formål at sikre, at jazzens rige historie forbliver tilgængelig og relevant i den digitale tidsalder.
Quincy Jones’ liv var et bevis på musikkens magt til at overskride grænser og bringe mennesker sammen. Hans bortgang efterlader et tomrum i musikverdenen, men hans indflydelse vil uden tvivl fortsætte med at give genlyd gennem de kunstnere, han inspirerede, og de institutioner, han skabte.
