fbpx

Hvad taler de om? Musikbranche-sprog for begyndere

Hvad taler de om? Musikbranche-sprog for begyndere

Foto: Stock
Tekst: Nikoline Skaarup

Man kan hurtigt føle sig tabt på gulvet, hvis man står foran en eller anden branche-vant person, som smider om sig med fancy udtryk, fremmedord og fikse forkortelser, man aldrig i sit liv ellers er stødt på. Hvad i alverden betyder EPK, hvad skal man egentligt forstå ved det allestedsnærværende ord “indie”, og hvad er dét der “A&R”, som alle taler om?
Vi har samlet og uddybet 20 branche-ord, så du ikke længere kun skal lades som om, at du er med på, hvad der tales om.

1. A&R

Betegnelsen ‘A&R’ dækker over ordene Artist og Repertoire – og hvad skal det så betyde? Jo, det er en meget generel betegnelse, og du vil sikkert støde på et hav af forskellige forklaringer på, hvad en A&R laver, fordi det i sidste ende kan variere utrolig meget. Du finder A&R’s på både pladeselskaber og musikforlag. Nogle få vil måske referere til betegnelsen ved at kalde det “find and sign”, fordi en A&R er ude og “scoute” – altså finde – nyt talent, og derefter signe dem til pladeselskabet eller forlaget. Imens eventuelle forhandlinger står på mellem artist og selskab, vil en A&R typisk være det grundlæggende led mellem de to parter, og når artisten er blevet en del af pladeselskabet, vil A&R’en arbejde på de videre projekter og varetage opgaver, der på den ene eller den anden måde knytter sig til i sidste ende at udgive artistens musik. Du kan blive klogere på rollen som A&R i vores interviews med Will Hunt (A&R på Columbia Records i England, som blandt andet fik George Ezra signet til selskabet) her, og Claus Gvein (A&R hos Sony Norway) her.

2. Booking bureau/booking agent

Du vil støde på ordet booking bureau- eller agent i forbindelse med live-industrien. Mens pladeselskabet varetager opgaver, der har med udgivelsen af musik at gøre, sidder et booking bureau med det mål at få de artister, de arbejder med, ud at spille live.

3. Aggregator

Før streaming-tiden ville man tage ned i en butik for at købe en cd eller en plade, og cd’erne/pladerne var havnet i butikken ved hjælp af en distributør. Når man i dag forsøger at forklare, hvad en aggregator (som også tit kaldes en distributør) laver, bruger flere analogien om en fysisk butik, hvor de forskellige streaming-tjenester er butikkerne, og aggregatoren er selskabet, der bringer musikken ud til butikkerne. Det er ofte uafhængige artister, der har særligt brug for en aggregator, som for eksempel TuneCore, The Orchard og Phonofile, når de skal have uploadet deres musik til de forskellige streaming-tjenester. Efterhånden er mange af selskaberne også begyndt at tilbyde tilkøbsydelser som eksempelvis promovering.

4. DIY

Man støder efterhånden oftere og oftere på udtrykket ‘DIY’, når det kommer til beskrivelsen af kunstnere, simpelthen fordi flere kunstnere varetager flere opgaver selv. DIY er en forkortelse for ‘Do It Yourself’ og refererer således til kunstnere, som selv står for opgaver, selskaberne normalt tager sig af. Opgaverne knytter sig ofte til alt det, der skal ske rundt om kunstneren, som ikke har med selve musikken at gøre, og kan for eksempel henvise til, at en kunstner selv står for udgivelsen af sin musik, pressehenvendelser, booking af koncerter og så videre.

5. EPK

EPK er endnu én ud af mange forkortelser i musikbranche-sprog. Den står for ‘Electronic Press Kit’ og er således den samling af materiale, man sender ud til pressen i forbindelse med en ny musikudgivelse, en koncertannoncering, en festivalnyhed etc. En EPK indeholder typisk en pressemeddelelse om den konkrete nyhed, lydfiler, kunstnerens biografi, cover art og pressebilleder.

6. Forlag/Publishing

På et musikforlag beskæftiger man sig med sangskrivning og sangskriverens indtægter og rettigheder. Musikforlæggeren vil overvåge hvor og hvornår en sangskrivers værker bliver brugt og stå for den administrative proces – det er eksempelvis at kontrollere indtægterne fra KODA. Derudover er musikforlaget også inde over en sangskrivers kreative proces og kan blandt andet stå for at sætte sangskriver-sessions op og få musikken placeret i eksempelvis reklamer og film. Det vil også være musikforlaget, der blandt andet håndterer anmodninger om at synkronisere artistens musik til en reklame eller udgive en bog med noder til kunstnerens værker.

7. Full service

Full service refererer til virksomheder, som tilbyder ydelser inden for flere af de store forretningsområder: Musikudgivelse, publishing, booking og management. Denne forretningsform kan du blive meget klogere på i vores interview med Ole Nørup fra det danske full service musikselskab The Bank, som forklarer, hvordan Hugo Helmig er et eksempel på en artist, hvis karriere er bygget op omkring virksomhedens full service-forretningsstruktur. Læs med her.

8. Gramex

Gramex er et dansk ophavsretsselskab. Det er en organisation med udøvende kunstnere og pladeselskaber som medlemmer, og den arbejder for at indhente betaling til medlemmerne, når deres musik bliver spillet i det offentlige rum i Danmark. Gramex er således et mellemled mellem musikkens ophavsmænd- og kvinder og alle de offentlige institutioner, som afspiller musik (f.eks. caféer, butikker, radiostationer og fitness-centre)

9. Indie

Indie er kort for ‘independent’ og refererer til et selskab, som er uafhængigt af major labels (se punkt 11). Når en kunstner betegnes som ‘indie artist’ er det således, fordi kunstneren ikke er signet på en af de tre major labels. Artisten kan så være tilknyttet et uafhængigt (indie) pladeselskab eller være DIY og udgive musikken selv. ‘Indie’ forekommer tit som en genrebetegnelse, men i sin originale version af ordet, er det egentligt misvisende, hvis det bruges om artister, der er signet på en af de nuværende major labels. I Norden er Playground Music det største uafhængige pladeselskab, men herhjemme finder du også indie labels som eksempelvis Nordic Music Society og Tambourhinoceros.

10. Koda

Koda er ligesom Gramex et rettighedsselskab, men hvor Gramex varetager de udøvende kunstneres interesser, står Koda for at indhente betaling til komponisterne og sangskriverne bag musikken, når det bruges i det offentlige rum.

På brancheforløbet Innovative Music Management kan du
lære meget mere om musikbranchens mange termer og udtryk.

Du kan læse om forløbet her:

11. Major Label

Der er ikke rigtig en direkte oversættelse af begrebet major label, men det er betegnelsen for de såkaldte multinationale pladeselskaber – altså pladeselskaber, som opererer over hele verden. Dem er der lige nu tre af: Universal Music, Sony Music og Warner Music. Når man taler om major labels, vil man typisk også tale om moder-, datter-, og søsterselskaber. Et datterselskab (sub label) er for eksempel, hvad Capitol Music er til Universal, og hvad Columbia Music er til Sony. Der findes mange datterselskaber til de forskellige major labels, og indbyrdes vil disse referere til hinanden som søsterselskaber. Således er Capitol Records og Island Records søsterselskaber under moderselskabet Universal Music. Er et pladeselskab hverken datterselskab til Universal, Sony eller Warner Music, så kan du hive fat i punkt 9.

12. Manager

Manageren hyres af artisten og står denne meget nær. Hvis en artist betragter sig selv og sin karriere som en virksomhed, vil manageren kunne betragtes som ‘chefen’ i virksomheden. Manageren vil typisk være inde over alt lige fra om – og i så fald – hvilken pladekontrakt, artisten skal skrive, hvordan den næste turné skal forløbe, og hvilken producer, artisten skal arbejde sammen med til alt omkring kreativt udtryk og sikring af, at holdet omkring artisten overholder de aftaler, der er indgået.

Du kan læse meget mere om rollen som manager i vores interviews med Ole Nørup fra musikselskabet The Bank her, og med manager Agnete Petri her.

13. Music Supervisor

Music supervision er unionen mellem film og musik. Hvornår har du sidst set en film helt uden musik? Vores bud er sjældent eller aldrig, så selvom du måske ikke støder på titlen music supervisor, hvorend du går, så støder du på deres arbejde konstant. En music supervisor sørger for at matche en filmproduktion med den rigtige musik, og det er en opgave med mange penge og mange interesser involveret. Er der en scene i en film, hvor man eksempelvis er med til en teenage-fest anno 2013, ville det være oplagt at have Pharrell Williams kæmpehit “Happy” kørende i baggrunden, og sådan en hitsingle koster penge. At få sådan en aftale i hus er et eksempel på en opgave for en music supervisor, som udover film også kan arbejde på TV-serier og reklamer og vil være i tæt kontakt med musikforlag (publishers), som du kan læse om i punkt 6.

Du kan læse mere om rollen som music supervisor i vores interview med Nis Bøgvad her.

14. PR

PR er endnu en forkortelse, som står for ‘Public Relations’, og er et begreb, der knytter sig til kommunikationsfeltet. Står man for eksempel med et stykke nyt musik, en festival, eller en koncert, der skal afvikles, vil man oftest gerne have andre end én selv til at omtale det – pressen for eksempel – og her kommer en PR-medarbejder ind i billedet. PR-bureauet har skrivekundskaberne i orden og sørger blandt andet for at lave og sende pressepakker (jf. EPK), så diverse offentlige relationer (trykte aviser, blogs, radiostationer etc.) bliver bekendt med foretagendet og forhåbentlig omtaler det på den ene eller den anden måde.

15. Product Manager

Product Manageren er ansat på et pladeselskab og kan måske bedst beskrives som en projektleder med pladen/produktet som sit projekt. Når et produkt – en artist – er signet til pladeselskabet udstikker product manageren retningen for produktet og leder projektet til vejs ende. Product manageren er så at sige produktansvarlig og arbejder med områder, som hvordan produktet skal sælges, hvordan det skal markedsføres, sikring af at diverse budgetter forbundet med produktet overholdes og i sidste ende, om produktet performer efter hensigten.  

16. Roster

På både pladeselskaber, bookingbureauer, publishing-selskaber og managementbureauer kan du støde på rosters, men man ser særligt udtrykket brugt inden for booking-verden. Rosteren er kort sagt selskabets portefølje over alle de artister, som selskabet repræsenterer.

17. Royalty

‘Royalty’ er nok et af de hyppigst brugte ord i musikbranchen, og klart nok, for det knytter sig til pengene. En royalty er en indtægt, og man hører det især brugt i forbindelse med streaming af musik, hvor en artist får udbetalt et beløb, hver gang artistens sang afspilles. Det er så at sige den bid af kagen, artisten står tilbage med efter afregning med pladeselskabet typisk i forbindelse med pladesalg/streaming. Satsen er ikke fastlagt for alle streamingtjenester, men varierer fra platform til platform.

18. Showcase

Showcases støder du især på til musikbranche-festivaler, som også nogle gange omtales som showcase-festivaler. Herhjemme er SPOT Festival i Aarhus et eksempel på sådan en, mens by:Larm, Eurosonic, Reeperbahn og SXSW er lignende festivaler i henholdsvis Norge, Holland, Tyskland og USA. Showcases kan dog også sagtens optræde i små enkeltstående arrangementer, men lige meget hvor og i hvilken anledning, den afholdes, vil en showcase typisk vare mellem 20 og 30 minutter, hvor en artist optræder med udvalgte numre. Blandt publikum vil der typisk være flere branchefolk, som er interesseret i artisten, og disse vil tit være inviteret direkte af artisten eller artistens team.

Du kan blive klogere på fire essentielle showcase-festivaler i Europa her.

19. Synkronisering/sync

Synkronisering er ligesom med music supervision et felt inden for kombinationen af musik og for eksempel TV-serier, film eller reklamer. Det er altså synkroniseringen mellem levende billeder og musik. Der er et element af timing forbundet med synkronisering, som gør, at musikken skal passe med bevægelserne, tempoet osv. i billederne. Af den grund tæller man ikke radioreklamer med i begrebet om synkronisering, da der her ikke er indblandet levende billeder, som musikken skal synkroniseres med.

20. Tour Manager

En tour manager er på banen, når – som titlen indikerer – en artist tager på turné. Her er der selvsagt mange ting, der skal spille – lige fra, at der er booket transport og overnatning til holdet, til at der er de rigtige navne på gæstelisten, og selvfølgelig at artisten står på scenen, når det er meningen, at artisten skal stå på scenen. Alt dette, og meget mere, er i hænderne på en tour manager, som, i tilfældet af at artisten ikke har en revisor tilknyttet, også vil stå for at indhente indtjeningen fra de forskellige shows. Du kan læse mere om rollen som tour manager i vores interview med Søren Lousdal Borkmann her.

Vil du gerne vide mere om alle branche-termerne?
Drømmer du om en fremtid i musikbranchen?


Send din motiverede ansøgning til
Innovative Music Management